Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 7. Morgenens Frembrud - 8. Udviklingsgangen af hans udvortes Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Øieblik, da denne forste Kjærlighed vaagnede hos ham, ganske var
gjennemtrængt af en stedse sig selv lig vedblivende Følelse af Guds
Kjærlighed i Christo. Denne ene Tanke paa Ham, hvem hans Sjel
elskede, forlod ham aldrig aldeles noget Øieblik; thi om den ogsaa
under den nødvendige Omgang med andre ·Mennesker chvis Selskab
han aldrig unddrog sig) eller under hans ydre Kalds Forretninger
traadte en Smule tilbage, kom han dog strar igjen i sin fulde Kraft
og venlige Stemning, saasnart den overvættes lykkelige Mand var i-’
Enrum; selv den korte Sovn, han forundte sig, var blot en Udhvi-
len i Ham, og naar han vaagnede op, var han endnu hos Ham.
Jeg foler mig saligere (saa skriver han den 25 Jam til sin Moder)
end nogetsomhelst Menneske formaar at tænke sig, naar han ikke ganske
er i den samme Sjelestemning, som jeg; og«« ei staar det i noget
Menneskes Magt at tiltage sig Saadant eller at give nogen Anden
det, eftersom Ingen kan opnaa at faa det, medmindre det ovenfra
bliver ham st1ættket «— .
Allerede paa denne Tid, saa ser det ud til, vænnede Gardiner
sig til en Levevis, som han fra nu af næsten uden Afladelse bibe-
holdt ligetil sit Livs Ende. Han stod op Kl. 4 om Morgenen og
tilbragte saa de to Timer indtil Kl. 6 med Andagtsvvelser: med Læs-
ning, Betragtninger og Bon, og denne sidste var hos ham af saa
stor Kraft og Inderlighed som hos faa andre Mennesket-. Men der- »
som han, f. Er. paa Reiser eller Krigsmarscher,,var nodt til allerede
sor Kl. 6 at forlade sit ensomme Kammer, saa stod han forholds-
mæssig tidligere op; f. Er naar han allerede Kl. 4· maatte sidde til
Hest, begyndte han sine Andagtsovelser idetmindste allerede Kl. 2
Paa samme Maade sogte han ogsaa om Aftenen at vinde Tid til
disse stille Andagtsovelser, og forat »Hjertet ikke skulde blive be-
sværet« ved Spisen, nød han kuns sjelden nogen egentlig Aftenspise,
·« men noiede sig med lidt Brod, og noget Vin.- Kl. 10 begav han
sig til Hvile. Herhos var det nui ganske besynderlig hoi Grad denne
daglige, tro og alvorlige Aandens Opløftelse til.Gud, som gjorde
Folelsen af Guds Nærhed saa bestandig forblivende i ham,· at Alt,
hvad han talede og hvad han gjorde, var talt oggjort ligesom for
» den allestedsnærværende Guds Øie
8. Udviklingsgangen af hans ndvorths Liu."
Nu er det paatide, at vi ogsaa atter igjen optage den afbrudte
Traad i vor Krigsmands ydre Livstildragelser. J Aaret 1715« (dette
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
