- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Naadens Undergjerninger paa aandelig Nødlidende /
18

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 8. Udviklingsgangen af hans udvortes Liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.





szj

I
har vi allerede berettet) var Gardiner bleven Capitain, — i Aarets
1717 blev han udnaevnt til Major. Men da Regimentet for de-
Stanhopeske (senerehen Harringtonske) Dragoner blev opløst, kom
han for nogen Tid ud af Tjenesten, men erholdt strar af Hs. Ma-
jestcet Georg l. den egenhænd«ige Forsikring, at den forste Majorpost,
som ved et eller andet Dragonregiment blev ledig, skulde vorde ham
tildelt, hvilken Forsikring ogsaa nogle Aar efter blev opfyldt, da
Majorposten i det Crosslske og kort efter ogsaa den i det ældre Stairske
Dragonregiment bleve ledige. Da vi nu her engang have nævnt
vor Krigsmands Standsforandringer, saa tilføie vi hertil endnu kun
dette, at han i Aaret 1730 blev ndneevnt til Oberstlieutenant og
1743 til Oberst

Jhin Mellemtid mellem Opløsningen af hans Regiment og
hans videre Vefordring til et andet, i Midten af Aaret 1720, forlod
han det for ham saa farefulde, men dog ogsaa saa velsignede Frankrig
og vendte tilbage til sit Fædreneland. Blandt hans forhenvcerende Be-
kjendte og Venner havde trindtomkring udbredte sig det Rygte som man
ogsaa ansaa for sandt, at Gardiner i høieste Grad var bleven for-
rvkt. Majoren havde allerede i Frankrigserfaret denne Mening, som
man i England nærede om ham, og sorudsaa, at denne Formeningl
vilde give Anledning til mangeslags Udfald imod ham, hvortil han
·— ikke for sin, men for sin Herres Æres Skyld —ingenlunde kunde
tie stille. For med en Gang at faa en Ende paa alle disse indtræ-
dende Tilfælde, bad han en fornem Ven, som han vilde besoge paa
dennes Landgods, at han paa en bestemt Dag vilde indbyde til sig
flere as deres forhenværende lystige Ungdomskammerater, han vilde
da sige Selskabet nogle Ord til sit Forsvar. Til.fastsat Dag for-
samlede sig et talrigt Selskab. Man vidste, at Major Gardiner skulde
komme der. Allerede ved Taffelet gaves der mange tirrenDe Spok
· geudtryk, hvorpaa Majoren kun svarede ganske Ubetydeligt Men dai
Bordstellet var borttaget, bad han, at man i nogle Minuter med
Taalmodighed vilde horepaa ham. Herester ndtalte han sig alvor-
ligt og aabent om sin indre Overbevisning og udtalte sit Forsæt:
»med Guds Hjælp at leve og do denne Overbevisning tro, om han
endog derover skulde maatte forlise Alt og blive en Gjenstand for
den skarpeste Spot pg Daddel.« — Ved denne og. ved andre lignende
Anledninger undlod forresten Majoren at omtale den ovennævnte;.
mærkværdige Kjendsgjerning der havde foraarsaget den paafaldende
Forandring, i hele hans Væsen; thi i denne Henseende udviste han

id-

—18—

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/3/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free