- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Naadens Undergjerninger paa aandelig Nødlidende /
22

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 9. Pilegrimens og Udlændingens Glæder og Lidelser her paa Jorden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—22—

og Alle, der havde den Lykke atovervcrre denne cthi ogsaa om han
havde Fremmde i Besog hos sig, lodhan sig ei forstyrre i sin hus-
lige Ord.en), vare opbyggede og inderlig rørte af det Alvor og den
brændende Andagt, som Gardiner ved saadanne Leiligheder udvistes
Ligeledes holdt han sig selv og alle sine, samt Tjenestefolkene, med
stor Iver til Besøg af den offentlige Gudstjeneste. — For sin Hustru
var han en om Ven saavelsom en utrættelig trofast Fører og Ledsa-
ger paa Livets Vei; den inderlige Kjærlighed til hans Børn sorledede
ham dog aldrig til en, sor de unge Sjele fordærvelig svag Eftergi-
venhed med Hensyn til deres Feil, som han til enhver Tid med Al-
vor, men aldrig med sorbittrende Haardhed, revsede. Denne Hustru-
disse Børn vare det kjæreste, det dyrebareste Gode, som han havde
paa Jorden. Og netop i Henseende til disse var det, at Gud i. saa
høi Grad prøvede Troskaben i hans Kjærlighed til ham. — Gardi-
ner befandt sig just paa sit Embeds Vegne, sravcerende fra sin Fa-
milie, i Herffordchire, da hani Juli 1734 modtog den Efterretning,
at hans Børn havde Smaakopperne. Dog, han blev kort efter trøstet
ved et Brev, hvori man tilskrev ham, at hans Søn begyndte at
bedres. ·J sit Svar paa dette Brev havde han netop udtalt sin
inderlige Tak til Gud for Farens Asvendelse, —- da modtager
han nogle faa Timer, efterathans Svarskrivelse var afsendt, et andet
Brev, hvori det elskede Barns Død bliver ham mældt. Men det Brev,
som han herpaa skrev til sin dyrebare Hustru, bevidner ved sit Ind-
hold tydeligt nok, at ogsaa i denne Prøvelse Hans Kraft forblev hos
ham, der er de Svages Styrke, de Ssorgetrdes store Trøst ,,Glæden,«
saaledes skriver han, ,,over din stille Hengivenhed i Guds Villie er
hos mig større end Smerten over vort kjære Barns Død. Dette er
nu baaret op til et sikkert Sted, det er saligt; vi kunne vel komme
til det, men ned til os vender det aldrig tilbage igjen. O at vi dog
stedse maatte beholde vort Endeligt for Øinel Ja .vi skulde snart følge
efter; den være os velsignet, den søde Dag, paa hvilken dette Syn-
dens og Dødens Legeme skal blive os frataget, dette Legeme, under
hvis Byrde vi sukke, og som for os hernede var et Smertens Hus.
— Jeg vilde gjerne, rinder Tak til Gud, glæde mig over, at vor
Franeis’s Tilstand saaledes havde forbedret sig, men jeg havde ogsaa
med Hensyn til denne ganske overgivet mig i Guds Villie. Vi har
ikke Lov til selv at vælge ud, hvad vi mene skulde være godt for os,
og vel os at vi ikke har Lov hertil, thi meget ofte vilde vi træffe et
taabeligt Valg. Og derfor er det vor Visdom og vor Pligt, kun




<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/3/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free