Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 9. Pilegrimens og Udlændingens Glæder og Lidelser her paa Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——2·3——
at overlade Alt til Guds Naade. Han som har lovet os dette, er trofast,
naar kun ikke vor Utroskab hindrer ham iat fuldkomme sit Ord paa os.«
Den sværeste Prøvelse for ham af denne Natur var hans anden
Søns Bortgang, —— et Barn, som gav de skjønneste For-haabninger
for Fremtiden og fremfor andrevar elskværdigt. De, der kjendte
dette skjeldne Barn, saa i ham — saa ung han end var, — en Pry-
delse for Familien for den kommende Tid og en Velsignelse for det
menneskelige Selskab. Drengens Dod indtraf ganske pludselig, af en
Sygdom, som knapt havde varet i femten Timer, iAaret17333 han
var da endnu ikke fuldt sex Aar gammel. Alle Venner af Familien
frygtede for, at dette pludselige Slag ganske vilde nedslaa de omi el-
skende Forældre, men den lyksalige Fader holdtes opretved den Tanke,
at hans dyrebare Barn nu var naaet frem til en Salighed, som
intet Øie har seet, intet Ore har hørt, og som ikke er opkommet i «
noget Menneskes Hjerte. Hans Hjerte var gjennemtængt af Følelsen
af Guds Kjærlighed, der saa tidlig havde taget hjem til sig et af
hans Born, og netop det af dem, som inderligst laa ham paa Hjerte;
— saa at Glæden over hans lille Yndlings Salighed var stærkere
end Smerten over hans Bortgang. Naar han overveiede, hvad dog
Menneskets Liv hernede er, hvor mange Slags Farer og Fristelser
deri forekommer, og hvormange Gange Bvrn, som give meget gode
Forhaabninger, blive fordærvede og gaa tilgrunde, da maatte han
med Salomo mere prise de Afdode, der allerede ere bortvandrede,
end de Levende, der endnu vandre hernede, og omendskjøndt Øiet var
fuldt af Taarer, jublede alligevel hans Hjerte fuldt af Glæde over,
at nu hans kjære Barn saa sikkert og saligt var baaret op i sin him-
melske Faders Hus." Ja, disse Tanker havde saa ganske bemægtiget
sig ham og i Sorgens Dage givet ham en saadan Ro, at de, som
ikke kjendte ham mere nøie, kunde sorledes til at tvivle om hans
emme Faderkjærlighed.
Paa samme Vis, han som Ægtemand og Fader forholdt sig mod
sin Kone og sine Børn, saadan forholdt han sig ogsaa som Husfa-
der mod sine Tjenere, fuld af en Kjærlighed, der ikke mest udviser
Omsorg og Bestræbelse for eget Velbefindende, men for andre Sjeles
Frelse og Velgaaende. Ogsaa i sin simpleste Tjener og Rideknægt
agtede han MennesketseVærd, som det til Christi Navn Dobte, ved
Christus Forloste. Derfor var hans Omgangsmaade i Forhold til
disse Folk mild, venlig, faderlig alvorlig; han sogte selv ved enhver
Anledning at belære dem angaaende det Ene Fornodne og at for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
