Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 11. Den for sin Herres Ære og Love ivrige Mand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—27—
dem med Beskedenhed ogfuld af Agtelse, men tillige med sit sædvan-
lige Alvor, og forklarede dem, at han ved Hs. kgl Majestæts Naade
var indsat til Fredsdommer for dette Distrikt. Ved Tiltrædelsen af
dette Embede havde han maatte aflægge Ed paa at opretholde Lo-
vene, navnlig da ogsaa dem imod den unyttige Sværgen og Ban-
den, og i sin Samvittighed ansaa han sig forbunden til upartisk at
udøve denne Embedspligt mod Enhver, han være saa af hvilken
Stand han vilde. Han maatte desaarsag bede sine hoiagtede, ædle
Gjæster om at være paa deres Post isaahenseende., Men ifald en
Ed eller Forbandelse skulde undslippe dem, bad han dem ikke at ud-
lede hans lovmcessige Tilrettevisning for en saadan Lovens Kræn-
kelse — fra nogen Mangel paa Hoiagtelse, men at anse samme som
en samvittighedsfuld Haandhævelse af hans Pligter som Dommer.
Feldtmarschallen understøttede strax Gardiners Erklæring, fandt hans
Embedstroskab meget roesværdig, lovede, hvis han selv skulde forse
sig ved en saadan Feil, villigen at udrede Pengemulkten, og var og-
saa ved Taffelet Gardiner saa behjælpelig i hans Øiemed-, at han
selv førte Opsynet over Gjæsterne og drog enhver mod Loven Fei-
lende tilAnsvar, tnens man engang havde kaldt Gardiner ud af·
Værelset Den ikke ubetydelige Pengestraf, der efter engelsk Lov er
fastsat for en unyttig Ed seller Forbaudelse, blev saavel ved denne
sorn ved lignende Leiligheder henlagt i en Sparekasse, som var be- .
stemt til bedre Forpleining og Understøttelse for syge Folk eller An-
dre, der vare nodlidende i en eller anden Henseende, fornemmelig da
Regimentets Soldater.
Naar det altsaa gjaldt Guds Ære, havde Gardiner ikke Und-
seelse eller Frygt for noget levende Menneskes Ansigt, men—forat
bruge et Udtryk af Skriften —i saadanne Tilfælde stillede han selv
sit Ansigtimod Overtrcederen ,,fast som en ’Flintesten«. Og om saa
den, der ved Banden og unyttig Sværgen vanhelligede Guds Navn,
havde været en Prinds —- ja selv en Konge, vilde han, om end ikke
med- Ord, saa dog med Miner have givet Vedkommende at forstaa
sn Bedrovelse derover og sin Forundring
Naar vor frygtlose Offieier hos Alle, uden at gjøre Forskjel
imellem Stand og udvortes Anseelse, revxede den raa Forseelse-i at
misbruge det guddommelige Navn, saa maatte de, der paa denne
Maade revsedes, ,,som dannede Mennesker« idetmindste skamme sig«
og tie stille hertil. Men ganske anderledes forholdt det sig ved saa-
danne Anledninger, hvori han viste sig nidkjær med Hensyn til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
