Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 12. Tugt og Kjærlighed - Modningen til Høsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-— 31—
sesomkostningerne kunde blive betalte. Skulde man da muligens fra-
tage hendes stakkels Døttre deres Senge og sælge dem, forat den-
dode Moders Legeme kunde blive bragt til sin Hvile? — Da modta-
ger hun engangfra en hende ganske ubekjendt IVelgjører en Guinee
til Foræring. Denne Godhed af hendes Gud, som han beviser-hende
kort før hendes Død, er for hende et varslende Tegn paa den Naade,
der efter Døden skal vederfares hende. Hun lader sig løfte op i
Sengen for paa sine Knæ at prise Gud for hans Godhed. Snart
efter hensover hun fuld af Glæde i sin Herre.
Modningen til Hosten.
Vi komme nu til vor Oberst’s sidste Leveaar og til hans Afsked
fra Verden og fra sine Dyrebare hernede. Disse, fornemmelig da
hans ham ubeskrivelig kjære Hustru, havde han allerede søgt at for-
berede paa hin sidste Skilsmisse. Hans Breve, som han tilskrev hende,
naar han maatte være adskilt fra hende, aande Længselen efter et·
evindeligt saligt Sammenvcer og hans tillidsfulde Haab om dette..
»Jeg takker Gud (skrev han i et af disse Breve, dateret fra Car-
» lisle), endnu har jeg aldrig i mit Liv været mere vel tilpas end
nu, og jeg ønskede blot at være saa lykkelig at faa høre det samme
ogsaa om Dig» eller med andre Ord, at erfare om Dig, at Du-
havde en ret fuld Tillid til Gud. Dette vilde ufeilbarlig føre Dig
til en ret·salig Fred; thi- Han, den Trofaste, har lovet os denne
Fred. O maatte dog det være vor varmeste Længsel: at være hjem-
me deroppe hos Herren. Dette vilde være bedre end nogetsomhelst
andet Gode hernede. At være der, hvor ingen Lidelse, ingen Kla-
ger mere findes, hvor den salige Forening med vor Gud ikke mere
forstyrres ved Noget, hvor Du og jeg ingensinde mere behøve at skil-
les ad, — der, hvor vi for evig tilsammen i høiere Chor skulle lov- -
synge vor Forløser, paa lignende Maade som vore Stemmer og
Hjerter«allerede hernede forenede sig i Sangen til Hans Pris. · O
Evighed, Evighed! Hvilken en underkraftig Tanke ligger der ei i»
Ordet Evighed«l .
J Løbet af Sommeren 1742 rykkede Gardiner for sidste Gang
iSpidsen for det Cadagonste Dragoneregiment ind i Northampton
(dette Regiment havde den Lykke i en Række af Aar at være hans
velgjørende Indvirkning forundt). De, som under dets to Maane-
ders Ophold hersteds oftere toge Regimenteti Øiesyn, vare ganske
overraskede ved dets skjønne militære Holdning og ved- dets overor-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
