Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 11. Den for sin Herres Ære og Love ivrige Mand - 12. Tugt og Kjærlighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—30——
og at Christendomssagens Fremgang herved ligesaa slet blev besør-
dret, som et levende Legemes Trivsel, naar man vilde give det sit
eget Kjød til Spise. De Hovedoaaben, hvoraf vor christelige Krigs-
mand betjentet sig i Kampen for sin Herres Ære og Sag, vare:
Henvisningen til Christendommens Frugter i en ren og ubesmittet
Livsvandel, — samt Fiendernes og Modstandernes Overvindelse ved
Sagtmodighed og Venlighed, Taalmodighed og Kjærlighed Disse
Vaabens seierrige Kraft har endnu bevist sin Ægthed i alle vor
Herres Krige; medens andre Vaaben, saa stærke de endog syntes at
være, og saa skarpe de end maatte være, stedse sonderbrodes i Kjæm-
pernes Haand, naar disse vare i den lidenskabelige Kamp, og langt
oftere saarede selve den Haand, der forte dem, end de beseirede Fi-
enderne, imod hvilke de vare rettede. — ; Saaledes har vi da her
seet, hvorledes Gardiner bekjæmpede og beseirede de Sjele, som vare
Sandheden siendske eller Fremmede for den, og hvorledes han pleiede
at udvise Iver for sin Herres Sag og for Menneskesjelenes Frelse.
12. Tugt og Kjærlighed
Det var paa engang baade Alvoretssog Kjærlighedens Vei,
han slog ind paa i Omgangen med Saadanne, som efter hans egen
Mening vare ganske mærke og rige i Aanden. Derimod lærte de
paa Legeme og Sjel, Arme og Hungrende hos ham kun den forbar-
mende Kjærlighed at kjende. Thi derfor var ogsaa vor Oberst for
sin egen Person saa maadeholden og sparsommelig, derfor vare Om-
kostningerne i hans Hus saa indskrænkede, forat de Fattige og Nod-
lidende af det, han fra sig selv sparede, kunde erholde Spise og
»Drikke og blive forsorgede med alle Livets Fornødenheder. Gud lod
ogsaa isaahenseende en ganske særdeles Velsignelse ledsage hans Haand,
saa at Gaderne ofte paa en ganske nrcerkoaerdig«3Maade kom frem
til den rette Tid og det rette Sted Saaledes gaves der i Dod-
dridges Menighed en fattig Enke, som efter hendes Mands Dod
med redelig Flid havde ernceret en Flok Børn og opdraget dem i
Herrens Frygt, uden at falde Menigheden eller nogen Anden forov-
rigt til Byrde. Hun laa nu for Doden, og hendes Sjel lovede
Herren, som havde tilgivet hende alle hendes Synder og reddet hende
fra Fordærvelsen, den Herre, hvem hendes Sjel elskede, og hvis An-
sigt hun nu snart skulde skue, til hvis Glæder hun nu snart skulde
« indgaa. Men en Sorg, en Kumrner nedtrykkede i mange Øieblikke
hendes Sjel. Der fandtes Intet i hendes Hytte, hvoraf Begravel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
