Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - Modningen til Høsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 34»—
og ilede denpaa hjem til Familien og til Bankton, til det ham an-
betroedeRegimentr Saa lang Tid havde han endnu aldrig dvælet
i sin Families Midte, —— ja helt siden Barndomsdagene havde han:
ei- opholdt sig saa længe paa et og det samme Sted. Dette var’
for ham en salig, velsignelsesrig Tid, og endun mere for hans Egne,
som i ham saa det stille Forbilledepaa en gudelig Vandel. Thi
ikke blot naar han kom fra sit Kammer, fra den ensomme Omgang
med Gud i Bønnen, var i hans Ansigt og hele Væsen hin Kjær-
lighedens ubeskrivelige Majesteet og Kraft at læse, som den. Christne
modtageni Omgangen med sin Herre; men dennne« elskende Kraft
fremlyste af Alt, hvad han den hele Dag sagde og gjorde.
Inderlig dybt bedrøvedes han over det store Forfald, som han
i religiøs og sædelig Henseende troede at bemærke i sit Fædreland
En Utilfredshedens og Gjenstridighedens Aand aabenbarede sig ved
enhver Leilighed blandt Undersaatterne imod Regjeringen, og denne
onde Aand blev vækket og næret ved Prætendentens talrige Tilhæn-
gere (de saakaldte Jacobitere). Gardiner saa heri Forbud paa store,
svære Domme over det brødebelæssede Land og beklagede tillige den
ualmindelige Sorgløshed hos den nnbestaaende Regjerings Venner,
der aldeles ikke traf Forholdsregler til noget Moderge, fordi de ei
erkjendte den sig nærmende Fare. Nogle faa Tusinder af Fienderne
vilde dengang — uden at finde Modstand — have kunnet rykke imod
London og omstyrte den bestaaende Regjering. Med Hensyn til disse
Anliggender skrev Obersten henimod Enden af Aaret 1743 til sin
Ven Doddridge: ,,Det siulde være mig kss« at faa høre, hvad gode
og forstandige Mænd dømme angaaenjolAt ingenes nuvcerende Til-
stand. Mig for min Part, endskjøndt jeg —- Gud være lovet —Jntet
frygter for mig selv, forekommer vort Fædrelands Udsigter for Frem-
tiden meget mørke og nedslaaendez thi alle Arter Ryggesloshed tage
Overhaand iblandt os, fordi Evangeliet foragtes. Daglig anraaber
jeg Gud om Forbarmelse over dette syndefulde Land, over hvilket
hans Staffedoms Uveirsskyer synes at trælle sammen, og min Kraftf
er ved denne inderlige Beden og Græden for min Guds Aasyn un- ’
dertiden saa udtømt,« at, naar jeg staar op fra min fKnaelen, jeg
neppe formaai at holde mig opreist.«—— — —
Efter Følgerne af det ovenomtalte Sygeleie, hvorfra han kun
altfor snart havde losrevet sig, var Gardiner aldrig kommen rigtig
igjen til Kræfter. Hans legemlige Lidelser syntes at skulle forberede
ham og Hans paa hans nærforestaaende Død. « Denne fandt han.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
