Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - Modningen til Høsten - 14. Hjemvendelsen til Faderhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
—35—
forøvrigt ikke paa Sygesengen, men ——— forat Gnd ogsaa kunde vorde
forherliget ved ham i hans Død ·—i Heltekarnpen for sit Fædrene-
lands Vel og Frihed og for sn Konge.
tit. Hjemnendelfen til Faderhnset·
J Juli 1745 brød Oproret ud i fuld »Flamme· Gardiners
« Regiment, desværre ikke længere hans gamle Cadasganske, blev tom-
masndesret tit Stirling. En saadan Kamplyst havde dengang bemæg-
tiget sig hans Soldater, at de knapt kunde afholdes fra et Angreb
,paa de i Naboskabet liggende Rebeller (0: Oprorere). - Men denne
Modets Begeistring forsvandt kun altfor snart igjen, da man sik den
Efterretning, at Rebellerne allerede havde indtaget Edingbur.gh. Med
Smerte bemærkede Gardiner den overhaandtagende Modloshed iblandt
hans og de med ham forenede Dunlarske og Copeske Tropper, og
forudsagde nu allerede det ulykkelige Udfald af den forestaaende Krigs-
affære, men tilføiede tillige, at, om ogsaa hans Soldater vege til-
bage for Fienden, vilde dog han idetmindste holde Stand.—»Je.g
har,« sagde han til en Ven fra Edingburgh, ,,ingen afgjørende Magt
over Andres Opførsel, men jeg har endnu et Liv at offre for mit
Fædrenelands Ro, og vil ikke spare det«. —-
Beretningen om Slaget ved Preston Pares og vor Oberst’s sidste «
« Timer fortæller hans Tjener Johan Faster.
,,Fredagen den 20 Septbr Dagen før Slaget, henimod Mid-
dag, da hele Armeen var opstillet i Slagorden, red Gardiner igjen-
nem alle sit Regiinents Ig. Paa det mest Judtraengende for-
manede han Soldaterne « de som vakkre Krigere og gode Christne
skulde stride tappert i deresN«drenelands Tjenesteeog holde stg vel
beredt paa ethvert Slags Udfaldc Denne Tale gjorde et kraftigt
Indtryk: Soldaterne brændte af Begjærlighed efter at angsribe Fien-
den, og Gardiner, saavelsom en anden tapper Offieier af høi Rang
og Anseelse, vilde gjerne have indvilget i dette deres Krigsfolks Ønske,
dersom det var bleven dem tilladt. Men forgjæves var det, at man
forestillede Overbefalingsmanden, hvor langt bedre det vilde være,
nu at tillade Soldaterne Angrebet paa den uovede, barbariske Fiende,
nu, da de vare friste og fulde af Mod, end at lade dem staa en
Nat under Vaaben —— uden at forunde dem Hvile. Tilladelsen til
snart at gjøre Angreb vilde gjøre Soldaterne modigez Fienden der-
imod, som desudeni Oprorskampen mod sit Fødeland ingen god
Samvittighed havde, vilde et velordnet Overfaid gjøre modløs. Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
