Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 14. Hjemvendelsen til Faderhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——37—
af høire Laar. Endnu faa man forskjellige Fiender falde under hans
Sværdhug, iblandt Andre en ondskabsfuld Forræder, som endog havde
gjort ham et tilsyneladende Venskabs Vefog faa Dage iforveien, og
som derhos havde hyklet den største Jver for Kongens Sag. Blot
en kort Stund blev Obersten understøttet ved sine Soldater, og rid-
derlig kjæmpede ved hans Side den vakkre Lieutenant Weft og Oberst-
lieutenant Whitney, som ved denne Anledning blev studt igjennem
Armen og nogle faa Maaneder efter fandt Heltedoden i Slaget ved
Falkirkz ogsaa holdt omtrent 15 Dragoner indtil sidste Øieblik Stand
sammen med deres Oberst. De øvrige grebes af en panisk Skræk,
og omendskjøndt Gardiner og nogle andre modige Officierer i Fare-.
ning med ham gjorde Alt muligt forat bringe dem til at standse,
fulgte de alligevel den venstre’ Flois Exempel og toge skyndfomt Flng-
ten. Da bemærkede Obersten, at en Del Fodfolk, som han havde
stullet dække med sine Dragoner, og som indtil da modig feegtende
havde holdt Stand, var berøvet deres Officier, og han raabte der-
for overlydt: ,,Disse tappre Folk ville af Mangel paa en Osficier
blive huggede istykker,« red ogsaa øieblikkelig hen til dem og skreg:
,,Fyrer kun tappert paa og frygter Intet, mine Børn«. J dette
Øieblik nærmede sig ham en Hoilænder med en Lja (Lee), befcestet
til en lang Stang og bibragte ham dermed en saa dyb Vunde i
den høire Arm, at Sabelen faldt fra ham. En anden Skare af
disse Rasende trængte frem og rev ham ned—af Hesten, og en vis · -
Mac-nought, der et Aar senere blev henrettet som Forbryder, bibragte
ham med en Ore et dodbringende Hug i Baghovedet. Endnu havde
den dødelig Trnfne faa megen Kraft og Besindelfe, at han med sin
venstre Haand greb fat iden affaldende Hat, og svingende med denne
gav Signal til at trælke sig tilbage; til stn tro Tjener raabte han:
,,iil med at frelse dig-«. Ja man fortæller-, at han endnu skal have
sagt til en af de fiendtlige· Hærførere de Ord: ,,J kjæmpe for en
jordisk Krone, men jeg gaar nu hen forat modtage en himmelsk.
Rundt omkring den nu afmægtig til Jorden-Sunkne holdtes nu
ikke længere mere et.sædvanlig Feldtslags Kamp, men et mordlystent
Slagteri. Hin Aand, der fører Vaaben for en slet Sag, for Op-
rorets Sag, kjender ingen Menneskelighed, ingen Skaanfelz denne
Aand er jo felv af en og samme Slægt som Røveriets, Mordlystens
og Løgnens Aand. Dette erfarede de kongelige Tropper, som havde
over-givet sig til Fiendens Naade cdenue Fiende, som Lord Elcho an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
