Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 14. Hjemvendelsen til Faderhuset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—36·—
man selv gjorde Angrebet, kunde man ogsaa med godt Overlæg be-
nytte- sig af alle de Fordele, den helt igjennem velbekjendte Egn frem-
bød. Ligesaa forgjæves vare ogsaa Gardiners Forestillinger betræf-
fende Ordningen af Kanonerne. Obersten ønskede nemlig, at disse
maatte blive opstillede i Centrum af den lille Armeek men ikke umid-
delbar foran hans Regiment, hvilket hjalp til at danne den høire
Fløi, fordi Hestene endnu aldrig vare brugtei noget Slag og derfor
let kunde komme i Uorden ved Affyringen af det faa nær opstillede
Skyds· Han ønskede saa meget mere, at denne Anordning maatte
blive truffen, da — efter al Sandsynlighed — Rebellernes første Angreb
med største Heftighed maatte ramme Centrum, hvor Obersten vidste
at der stod mange vakire Krigsfolk, af hvis gode Holdning, næst
Gud, Dagens Sjæbne mest var afhængig Da han faa, at han
ei kunde trænge igjennem med nogen af disse Forestillinger, og at
man ogsaa lod upaaagtet nogle andre Forslag tilden almeue Sikker-
heds Bedste, hvis Udførelse han drev paa med usædvanligt Alvor,
henpegede han endnu med. nogle Ord paa de sørgelige Følgen
som en slig Forsmaaen af ethvert velment Raad vilde have og
ogsaa virkelig havde, og overlod nu Alt med Rolighed til Guds
Styrelse. Den endnu tiloversværende Del af Dagen benyttede han
«til saa gode Anordninger, som de nuværende Omstændigheder tillode det.
Natten tilbragte han under Vaaben, indhyllet, i sin Kappe, om
Morgenen henimod Kl. 3 lod han sine sire Vetjente komme til sig.
Tre af dem lod han gaa fra sig med inderlig christelige Formanin-
ger og anbefalede dem med saa høitideligt-Alvor Opfyldelsen af sine
Pligter og Omsorgen for deres Sjel, at det synes, som om han
havde vidst, at dette var hans sidste Afsked fra dem. Den Tid, han
endnu havde tilbage cdet var ikke meget over en Time,) anvendte
han rimeligvis til sine almindelige Andagtsovelser.
Meget tidlig om Morgenen opskreekkedes Armeen ved den Larm,
som den sig nærmende Fiende frembragte. Da han (Fienden) havde
nærmet sig paa Skudvidde, gav han en morderist Ild, hvorved Dra-
gonerne paa venstre Floi saaledes geraadede i Uorden, at de uop-
holdelig grebe Flugten. Ved dette Angreb erholdt vor Oberst et Skud-
saar i det venstre Bryst, der bragte ham til uvilkaarlig at springe op
fra Sadelen. Da hans Rideknegt saa dette, bad han ham, at han
dog maatte trække sig tilbage og lade sig forbinde; men Obersten
svarede, at det var kuns et Kjodsaar og trængte modig fægtende frem,
omendskjøndt et Skud umiddelbar bagefter traf ham i den vore Del
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
