Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—62—
ikke føre de fromme Venner i Ehatam, med hvilke han engang havde
levet i et saa inderligt Hjertenssamfund, bag Lyset; de kjendte
ham neppe igjen, saa forandret var han. J enhver Mine, ethvert
Ord ndtalte sig hos ham Letsindighed og Kulde, ja en Ringeagt
for det, som var deres Sjele det Helligste Kjærligheden til Herren
var i ham bleven fortrængt as Kjærligheden til Verden og dens
Glæder, og hvoraf hans Hjerte var fuldt, deraf flod hans Mund ;
over; hans raadne Snak, overfladt med en fransk Modephilosophies
Glimmer, hans naragtige Omgangsmaade vare endnu mere mod- ;
bydelige for hans forhenværende Venner end det alvorlige Indhold
as deres Samtaler og deres Agtelse indgydende Vandel var for ham.
Alligevel holdt de fast ved Kjærligheden og ved Bonnen for ham.
Han kom til Skotland iil sine Forældre, ikke med den forlorne
Søns angrende Sind, men med et saadant Menneskes forfængelige
Hovmod, som mener at fortjene Beundring og Ære ved sin i senere
Tid saa vidt befordrede siner·e Dannelse. Hvor forstrækkedes de fromme
Forældre over denne Søns oienshnlige indre Forfaldl Han var for
dem en dod Sort, og ikke en saadan legemlig dod, i hvis Veklager der
blander sig Forhaabning og Himmelglcede Saa hoi ogsaa den Me-
ning var om hans egen Visdom og om Fastheden af hans philoso-
siske Grundsætninger, hvormed den nu 28aarige Burn kom tilbage
til sine Forældres Hus, maatte alligevel dette selvskabte Blændværk
f ganske snart vige for hin kraftige Visdom fraoven, der talede udaf
den isandhed oplyste Fader. Ligesom en Lygtemands Glimmer, naar
Solen opgaar, saaledes tabte den unge Mands Hjernespind selvi
hans egne Øine alt det tidligere Glimmer-Skin, naar Faderen med
guddommelig Veltalenhed og dybt Alvor, dertilmed i en Kjærligheds
Glød, som overvandt al Kulde i hans Barns bortvendte Hjerte, op-
loste alle hans haarde Knuder og bevidnede ham, hvilken der var
den ene, sande Livets Vei. Paa den samme Maade talte- ogsaa
christtroende Venners Breve fra England««til hans Gemyt. Han
overgav sig som beseiret, hvad Forstanden angaarz af Oherbevisning »
om, at dette var ham fornødent, vendte han tilbage til de daglige-
Andagtsovelser, som ogsaa til den ivrige Læsning af Biblen. Men
om ogsaa den erkjendende Aand igjen havde vendt sig til Sandheden,
kunde dog Hjertet endnu ikke sinde Veien til den tabte Ro, — dette
Tmaatte endnu ved andre Stemmer, som trængte dybere ind i hans
Indre, blive vækket op af sin Sovn, og saadanne Stemmer lode sig
snart fornemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
