- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Naadens Undergjerninger paa aandelig Nødlidende /
83

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



—83—

til deres Kirkes tro Tjenere og ivrige Arbeidere i den fælleds
Herres Vingaard, dette fandt endnu meget mere Sted med Hensyn
tilSaadanne, hvis Bekjendelse stod i nærmere Overensstemmelse med
den i Statskirten gjældende Saaledes fandtes der i Landsbyme-
nigheden Gillingham en liden Hob af fromme Sjele, som stod i For-

bindelse med Melhodisterne. Omendsijondt Burn i flere Punkter af

Læren som ogsaa med Hensyn til Kirkeveesenets Ordning havde, fra
disse afvigende Anskuelser, besogte han alligevel med kjærlig Delta-
gelse deres Forfamlinger og bivaanede ogsaa undertiden deres Præ-
dikener, da han hos dem havde erkjendt Christendommens sande Aand;
J deres Prioatforsamlinger gav han ofte efter for deres Opfordrin-
ger om at holde Bon, og Alle, som horte denne-, følte sig inderlig
bevægede af den himmelske Sindelags Aand, der raadede i disse
Bonner, og ved hine Ord af en ever Dod og Grav Seirende.
Den sidste Prædiken, som han hørte i Merhodisternes lille Ka-
pel, var over de Ord ,,Og Aanden og Vinden sige: kom Og hvo-
det hører, han sige: kom. Og hvo, som torfter, han komme, og hvo
der vil, han tage Livets Vand uforskyldt.« En hellig Glæde straa-
lede af Oldingens Ansigt,« medens han hørte denne Prædiken, og
han talte endnu oftere med Fornøielse om den. J Virkeligheden
vare oasaa saavel Texten som dens Udfurelsesmaade i ganske besyn-
derlig Grad skikkede til at forberede ham paa hans nærforestaaende Afsked.
J September angrebes han af et Anfald af hin Feber, for
hvilken han allerede oftere i denne Aarstid havde været udsat men
dette viste sig allerede fra 93 eayndelsen as heftigere end ellers, tillige
i Forbindelse med Ængstelser og andre Lidelser, som formorkede hele

hans Aands Munterhed. Paa den anden Dag af hans Sygdom

spurgte hans tredie Datter efter hans Befindende. »Jeg haaber,«
sagde han med ydmyg Fortrostning, »at vi skulle gjenfinde hinanden

i Hinrmelen«« Nogle Dage» efter kom hun igjen til hans Seng. »Er
det dig, min Kjære-« sagde Oldingen, »for dig gjøres Troen nodigz·

hold fast ved Troenl« .

Engang, under hans store legemlige Ængstelser maatte selv denne
gamle tro Kjannper lide af Atifckgtelser under nogle af hitte forhen-
veerende Tvivl, som engang i Frankrig havde foruroliget ham; Tan-
ken om Graven og Legemers Tilintetgjorelse for-skrækkede ham. Da
ndtalte et af hans Bern, som stod ved hans Seng, de Ord i2—
Tim. 1, 10: »Han sont har berøvet Døden sin Magt og ned Evan-

gelict har bragt Livet og et uforgjængeligt Væsen fer«thct»« Dasi


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/3/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free