Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—84—
bøiede Oldingen sig imod Hovedpuden i sin Seng, og snart kunde
man bemærke, at hans Sjels hele Ro og Munterhed igjen var vendt
tilbage hos ham.« «
Den sidste Søndag før hans Bortgang kom en af hans Fami-
lie fra Kirken og traadte strax ind i Sygekammeret forat se, hvor-
ledes det gik den dyrebare Fader. Denne spurgte, hvorover Præsten
havde prædiket og erholdt til Svar: »Det er en trovrrrdig Tale og
aldeles værd at annammes at Jesus Christus er kommen, til Verden
sforat gjøre Syndere salige, blandt hvilke jeg er den storste·« Fa-;
deren spurgte nu ikke mere efter Prædikenen, men hensunken i en3
sod Forundring over dette Sprogs herlige Indhold, lukkede hans
Øinene til for uforstyrret at kunne hengive sig til sine Følelser. " s
Thorsdag den 12te Sept. følte Generalen sig befriet fra allel
’sine legemlige Ængstelser og syntes igjen saa styrker, at hans Fa-
milie nærede nyt Haab om hans Helbredelse. J denne Tilstand traf
han flere nødvendige Anordninger for sin Enkes og sine Børns Frem-l
tid. Mere end hans Families titnelige Udkomme, som han vidste at’
anbefale sin Guds trofaste Forsorg, laa imidlertid sammes aandelige
Vel ham paa Hjerte. Navulig nærede·han Bekymring for en af
sine yngre Sønner, som netop dengang stod i Begreb med at træde
ind i Verden. Han havde, umiddelbar førend han blev syg, skjænket
dette kjære Barn en Bibel og ved Gaven tilføiet den Formaning:
alvorlig og vedholdende at gjore Brug af samme. Paa sin Døds-
seng lod han Drengen komme til sig, greb ham ved Haanden og
hævede derpaa sine Øine mod Himmelen, bedende Gud, at han isand-
hed vilde omvende denne unge Sjel og skjænke ham et nyt Hjerte
og en ny, stadig Aand. Derpaa sagde han til ham: »Du dyrebare
Dreng, jeg har bedet for dig, at du maatte blive et Guds Baru.«
Hans Følelser vare for mægtige til, at han kunde tale mere, men
hine faa Ord vare nok; Drengen blev sidenefter optændt af en Kjær-
lighed til Gud, i hvilken han overvandt alle denne Verdens Fristelser-;
han blev i Sind og Handlemaade en troende Christen. ,,Ja, deu
Retfærdiges Von formaae meget, især naar deu er alvorlig«
Under sin Sygdom erholdt Barn et Besøg af den ærværdig-:
Mr. Slatterie fra Chatam, til hvis Menighed og Prædikener Ge-
neraleu under sit derveerende Ophold bestandig havde holdt sig, og
fonr ogsaa nu vilde bringe den Døende det præstelige Embedes tro-
sielige Gaver. Begge de gamle Venner forenede sig til brændende
Bon, og Hovedgjenstanden for deres Samtaler var Forlosningen ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
