Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—85 —-
Ham, som er korsfaestet for os. Med de mest levende Følelser ud-
talte General-ny at blot Christi Blod og Retfærdighed var Grunden
til hans Haab om et evigt Liv-
Onsdagen og Thorsdagen efter den korte, tilsyneladende Be-
dring forvaerredes hans Tilstand igjen meget paafaldende; Feberen
blev stærkere, og en heftig, smertefuld Hoste truede uophørlig med at
qvæle ham. Da var alt Haab om at komme op igjen forbi, og
hans Familie kunde blot bede Gud om, at han snart maatte besri
den dyrebare Fader fra hans Lidelser. Men Bnrn led Alt i stille
Hengivenhed. Engang havde han udtalt det Ønske, at han, hvis
det var Guds Villie, dog maatte faa do paa en Søndag og seire
Herrens Dag i de Saliges Boliger. Allerede Fredagen, og endnu
mere Loverdageu, syntes Doden ved Qvælning ham nær; da forlod
Hosten ham paa engang ganske og aldeles Soudag Morgen Kl. 9.
De omstaaende Venner bemærkede hos ham Tegn til det nærfore-
staaende Endeligt og spurgte ham, om han endnu ønskede at faa se
En eller Anden ibesvnderlighed. »Jugeu, Ingen«, sagde den Doende
med Eftertryk, uden »alene Jesum Christum. Ved Jesum Christum alene
holder-min arme Sjel sig fas .« Disse vare hans sidste Ord. Hent-
mod Kl. 972 hensov han blidt, og hans Ønske, at feire Sabbathen
sammen med de fuldendte Retfærdiges Skarer, var opfyldt. —-
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
