Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Hvi vil du dig saa klage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—17—
og Kald. For den gamle Kurfyrste har Weller ligeindtil sin Død
været en utrættelig, trofast Sjelesorger, som vi da ogsaa i forrige
Fortælling allerede har seet, og den gamle Herre holdt ogsaa meget
af Weller. Men da Kurfyrsten var død og Johan Georg ll. kom
til Regjeringen, maatte Overhofprcedikanten ogsaa en Tidlang erfare
det Besoærlige og Byrdefulde i sit Embede. .
Den unge Kurfyrste Johan Georg ll. var en Herre af en
mild Sindskarakter og af en uhyklet Gudsfrygt. Gjennem hele sin
senere Regjering har han bevist, at hans Undersaatteres Vel laa ham
ligesaa meget paa Hjerte, som hans eget, og at det var ham ret al-
vorligt om at gjøre at indføre og at opretholde Tro, god Tugt og
Orden i sit Land. » Allerede som Knrprinz havde han fattet saadan
Tillid og Kjærlighed til Jakob Weller, at han efter Overkonsistorial-
Præsident von«Metsch’s Død, under Henvendelse til sin Fader, vilde
b»Efordre Weller til hin Præsidentpost, men denne havde paa det Ef-
tertrykkeligste frabedet sig denne Omsættelse, der var sa·a uforenelig
»med hans indre Kald til Sjelesorger- og Prædikembedet. Da derfor
Johan Georg ll. kom til Regjeringen, kunde Wellers saavel Venner
som Fiender ikke tænke sig Andet, end, at Overhofprcedikantens Ind-
flydelse og Anseelse hos den regjerende Herre maatte blive meget
større og mægtigere end de forhen havde været. Og iOrdenes be-
dre Forstand viste denne Forventning sig ogsaa for den kommende
Tid som velbegrundet, omendskjøndt det i Begyndelsen aldeles ikke saa
ud·hertil. Thi ved Siden af den unge Fyrstes mange ordentlige og
prisveerdige Tilbøieligheder og Sædvaner var en, som vilde have været
nok tit at kvæle og udslette alle de andre gode, dersom Gud ikke snart
ihavde udryddet den. Der herskede nemlig paa hin Tid, især ved
de tydske Hoffer, den fortrædelige Sædvane at søge en Slags rid-
derlig Ære i en umaadelig Nydelse af spirituose Drikke, og en Gjæst
mente man kun da var bevist det rette Gjæstevenskab, naar man hav-
de faaet Gjæsten saavelsom sig selv rigtig beskjænket. Dette Ridder-
slab i Drikkevæsenet· var ogsaa efter den unge Fyrstes Smag, og
han pleiede undertiden mere end tilborligt at udøve samme, omend-
skjøndt han ogsaa i drukken Tilstand altid blev bevaret fra andre Slags
Forseelser og ikke engang iOrd pleiede at krænke Velanstændigheden.
Men Jakob Weller, der som Overhofprædikant ansaa sig som forord-
net og indsat af Gud til en Vogter ogsaa over Hoffets Sæder, iv-
rede med stort Alvor og ved enhver Leilighed i sine Prædikenersmod
Drulkenskabslasten og Fraadseri ved Taflet-ne. Herved optændte han
N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
