Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Hvi vil du dig saa klage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—« 18 »-
imod sig Hoffolkenes Harme og disse forsomte ikke ogsaa at bibringes
Kurfyrsten den Mening, at Weller ncerede et siendtligt Sindelag imod)’
hans egen hoie Person, og at han i sine Prædikener bestrcebte sig;
for at nedsætte Landsherrens Fortjenester og Værd. Og det varedes
ikke længe, førend Overhospreedikanten bemærkede, at hans Herres
Ansigt, der ellers var ham saa vel bevaagen, ikke mere viste sig modl
ham som for, og at der endog lod sig tilsyne Tegn tilUnaade. Dai
forekom det ham som hans Pligt ikke at vente, indtil Fyrsten atterl
forandrede sit Væsen mod ham, men megetmere bedende at gaa ef-
ter sin Landsherres Sjel, mens den var bortvendt fra ham; sammen;
med sin Hustro og Born bad han inderlig orn at Gud, vilde forlenes
ham Visdom og Naade tilsit Forehavende, og gik derefter trostig
hen til sin Kurfhrstes Hof. J hans Kaldsbrev, som han stak til sig
i Lommen, var der lovet-ham, at han skulde have Frihed til uden
Anmeldelse at komme ind til sin naadigste Herre; herpaa forlod han.
sig og traadte uden videre ind i Forgemakket. Uden nogen Betænk-;
ning blev han ogsaa her af Tjenerne indladtz men den unge Kunl
fyrste studsede over Overhofpraedikantens uventede Ankomst. Denne4
derimod fremførte sin almindelige Hilsning og gode Ønsker og be-
vidnede Knrfyrsten sin underdanige Ærefrygt, og fremkom derpaa med
det Spørgsmaal, om ogsaa Fyrsten var foi«noiet«nied hans Forvalt-;
ning af sit Embede? Han svarede: ,,Ja, naar Du kun ikke talte
saa ofte og saa haardt imod Drukkenskaben; ved Hoffet, hvor saa
mange Folk kom tilsammen, kunde det ikke bestandig gaa saa snorrets
til; derved gjorde han sig alle Hoffolkene iil Fiender. Jacob Weller
svarede: naar jeg kun har Gud til Ven, saa kan alle Hoffolks, ja
selv Fyrstens Unaade ikke skade mig. Han beraabte sig derhos paa
Ezech. 33te Cap., hvor Gud siger: ,,Du Menneskebarn, jeg
har sat dig til en Vægter over Jsraels Hus; dersom Du
ikke advarer den Ugudelige, saa vil han komme til at
do i sine Synder, men hans Blod vil jeg fordre af din
Haand.« Men der befandt sig netop dengang hos Kurfhrsten en
Minister, som blev fortrydelig over denne Tale, saa at han sogte at
opirre Fyrsten imod Weller ved at ytre, at Weller havde kaldt Kur-
fyrsten en Ugudelig. Da trak Overhofpreedikanten sit Kaldsbrev frem,
lagde det paa Bordet foran Kurfyrsten og sagde: »J dette Brev staar
der skrevet, at jeg skulde med Troskab lade mit Embede være mig magt-
paaliggende, sorge og vaage for Eder og Eders høie Paarorende og»
Jntet undlade, som til deres Frelse og Salighed er nødvendigt Nu’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
