Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Hvi vil du dig saa klage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—19—
har jeg til denne Tid troligen gjort dette og vil endnu fremdeles
gjore det Samme-; men hvis dette ikke mere skal staa mig frit for,
saa kan jeg heller ikke med god Samvittighed forvalte mit Entbede,
beder Eder meget mere nnderdanigst om, at J ville tage dette Kalds-
bred fra mig og naadigst entledige mig fra mit Embede og min
Pligt-« Herpaa svarede Kurfyrsten: ,,Hr. Doktor, J er en redelig
og samvittighedsfuld Theolog og mener det bedre med mig end alle
mine Hoffolk. Jorcedik De kun fremdeles, fom Deres Embede ud-.
fordrer; vi have rigtig gjort saa meget, at vi ikke kan retfærdiggjøre
os, ja trænge ogsaa vel tiletraf og Formaning: vi blive Eder med
Naade bevaagen.« Saa vel gik det af sig med vor Wellers selv-
sogte Audients, og fra den Stund havde Hoffolkene en stor Frygt
og Undseelse for ham.
Men Gud rinderstottede ogsaa endnu paa en anden Maade det
gode Indtrle som Wellers Tale havde frembragt hos den unge Fyrste.
Under denne Tids Forløb befandt Kurfhrsten sig med sin Hofstat i
Frankfurt am Main. Da hændte det, at Cantsleren hos Kurfyr-
sten af Main var indbuden til Taffels hos ham. Da man ogsaa
nu havde drukket temmelig meget og man saa lod Cantsleren fore
hjem i sin Vogn, —andt man ham dod i Vognen, da man aabnede
Vogndøren Herover blev Kurfyrsten hjertelig forskrækket og neerede
Frygt for, at hans Overhofpraedikant, sont han havde med sig, forst-
kommende Søndag vilde holde en skarp Straffepreediken i denne An-
ledning. Men Weller holdt dengang en Prædiken, der kun vidnede
ont christelig Medlidenhed og Barmhjertighed med en saadan forvil-
det og falden Ssjel. Men fra denne Tid tog Kurfyrsten sig meget
vel ivare for Drik, og ban tillod heller ikke mere, at hans Hoffolk
nodede hinanden til Drik ved hans Taffel.
« , Hvad der setterehen er blevet af denne Chnrfyrste, er vel ikke
saa meget, ialfald ikke mest, at tilskrive Jacob Wellers Laere og Præ-
dilen, som meget mere Guds tugtende Haand. Thi Fyrstens Hvihed
voxer, lig det slanke Rør, ganske snart bort fra .de brskjaermende Bu-
sies Omgivelse og bliver derefter dannet «og opelsfet af Himmelens
Sol, Dug og Storme; ja denne Slags Væxter staar tilsidst mere
umiddelbart end andre nnder Guds beskjærende Kniv og ledende Haand.
Men den tto Sjelesorger turde idetmindste glcede sig over den skjønne
Fretnveext hos en Mand, for hvilken han daglig bad saa hjertelig
til Gud, og for hvem han udviste al den Omsorg, menneskelig Kraft
formaae at udvise. Thi det er bleven optegnet om Kurfvrst Je-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
