Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4. Hvi vil du dig saa klage - 5. Hvad min Gud vil, det ske altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—22—
uddannet og hævet til sand Digtekunst. Psalmem »Hvi vil dit
dig saa klage og ængste, kjære Sjel«, digtede han i Aaret
1552 under den da herskende svære Dyrtid. Man kaldte ellers denne
Sang ,,gamle Folks Trøsteprcediken«—z dog var den gavnlig saavel for
Unge som for Gamle. J sin senere Alder var Hans Sachs Skole-
eller Syngemester i sin Fødeby Niirnberg, hvor han døde i 1576.
Hvad min Gud vil, det ske altid,
Hans Villie er den bedste.
Den Reise, hvorom jeg idag vil fortælle, har jeg Vel ikke selv
foretaget, men den Reisende var enHerre, fornem ved sin Stand, (
dog endnu fornemmere ved det christelige Sindelag, som beherskede
ham i de sidste Aar af hans Liv; men jeg kan saa Vel tænke mig
ind i denne Reises Begivenheder og har idetmindste iAanden gjort den.
med ham. Den Reisende, om hvenijeg vil fortælle, var den fra Land og
Folk fordrevne, fredlose Albrecht den Yngre, Markgreve til Vran-
denburg-Kulmbach, sødt i Aaret 1522z for sine Egenskaber er han
bleven kaldetden tydske Al cibiades. Denne Herre ønskede vel gjerne
! ifolge sine Naturanlæg at fremtræde som en sand Adelobaarenz alli-
gevel kunde man ikke sige, at han med Urette var bleven landsfor-
vist af Keiser og Rige. Saadanne fornemt fodtk« Herrer mangler
det i deres Barndom altfor ofte paa et Menneske, der hjertelig be-)
der for Barnet og sammen med Barnet; midt i den medfødte Lyk-
kes Fylde mangler det paa Mennesker eller paa ydre Foranleoninger,.
som kunde bøie og ydmyge Egenvillien, Saaledes fremvorer da
med og ved Siden af dengode Spire, cog i saa yppig en Grund
sædvanligvis endnu mægtigere end denne) en medfodt giftig-Spire
med megen Magt og Styrke,» og naar vor kjære«Herre har en saadan-·
Sjel kjaer og vil redde den, maa han da ofte hjeelpetil med den»
grove svare Fil for atter at gjøre det godt og glat, som mani
Barndommen lod blive krumt og knudret.
Hos vor Reisende, Markgrev Albrecht, havde der ved Siden-»
af det christelige Sindelags gode Sædekorn, som Gud tidligt havde-
nedlagt hos ham, ogsaa tillige udviklet sig en giftig Spire, vel itkez
til legemssvaekkende Laster men til en ubcendig Hidsighed og Vredagk
tighed,’ som alt i et henrev den unge Herre til Uroligheder og Stri-
digheder. Dog opvorede ved Siden deraf, endskjøndt næsten qvaltsz
som under Torne, det gode lille Sædekorn, og man fortæller omsz
denne unge, krigslystne Fyrste, at han aldrig uden en Bøn til Her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
