Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Den lange Klædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—- 27 —«
ner i London i Retten mod Sandheden og dens Bekjendere under
sden spanske Marias Herredømme J hans Haand havde Mørkets
Magt, saalænge dens Stund vedvarede, lagt Myndigheden til at myrde
og fordærve, hvilke han vilde. «
Paa Gilpin i Særdeleshed var Fiendernes Øine nu rettede. -
Hvilken Tro denne Mand besad, bevidnede Renheden og Kraften i
hans Lære —— samt hans Vandel og Gjerningen Gjerne vilde man
i selve den Provinds, hvor han levede, nemlig Durham, have trukket
sham for Retten og her, ligefor Folks Øine, blandt hvem hans Lære
havde virket saa meget, opreist et Baal for ham, men Meget og
Mangt stillede sig imod lldforelsen af denne Hensigt. Gilpin var
dethele Land bekjendt, ikke alene som Lærer, men ogsaa som en pleiende
Fader, som Ven og Trøster for alle dem, der tiltrængte Hjælp, Raad
og Trøst J sine Ord gik den venlige Mand, der selv kun med
ubeskrivelig Anstrengelse og Møie var kommen til Sandhedserkjen-
sdelse, saa særdeles forsigtig frem, at han senerehen ofte dadlede sig
selv derfor og kaldte sin dengang udviste Opførsel Svaghed og Feig-
hed. Men hvad der var»den største Hindring mod Fiendernes Hen-
sigt, var den Agtelse og personlige Bevaagenhed, som Dnrhams Bi-
:skop, Cuthbert Tsomstal, nærede for Gilpin og ved enhver given
Anledning lagde for Dagen, uden at lade sig forlede ved uogetsom-
helst siendtligt Bagvaskeri. Hos Tomstal var denne Bevaagenhed saa
meget mere ubegribelig og tillige mere virksom, da Biskopen af Dat-
harn hørte til de mest afgjorte Forsvarere og Hoveder for det under
Marias Regjering herskende Parti, og han netop for den Sags
Skyld under Esdwards Regjering i lang Tid havde været afsat fra
sit Embede, ja endog i Fængsel.
Dog, hvad der ei vilde lykkes i Dnrham, hos Biskop Tomstal,
nemlig at gjøre Gilpin mistænkt for hans Lære, det lykkedes Fien-
derne desto bedre i Lsondon for Biskop Bønner. To og tredive Ar-
·tikler, fulde af de sværeste Beskyldninger, havde de opsat og overgi-
vet Blodretten i London; her var det let at. opvække Mistanken og
at opflamme Fo·rfølgernes Forbitrelse. Gilpins Venner i London
erfarede, hvad der i denne Ret var besluttet og paa Veien til at
blive udført; ufortovet sendte de et Bud til deres Ven med den ind-
trængende Opfordring: at han strax i største Hast maatte være be-
kænkt paa fin Sikkerhed; han havde ikke et Øiebliks Tid at tabe
l Dette Budskab overraskede ingenlunde Gilpin. Allerede forlængst
havde han gjort sig fortrolig med den Tanke: at lide for Sandhe-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
