Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Den lange Klædning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-—.—.- —,––——- wspsMtmccscc –——ss
—28—
dens Skyld, og han var fast bestemt paa ikke nu at vægre sig her-’
for. Det forekom ham som en lForncegtelse af hans Tro, naar han
ped en saadan Anledning vilde træffe sig tilbage, nu da han kunde
aflægge det kraftigste Vidnesbyrd for den. Fra Verden havde han
allerede længe i høi Grad afvænnet sig, daglig mer og mer overbevist
sig om dens Forfængelighed, og bleven bestyrket i den Erkjendelse, at
Verden kun er en forberedende Gjennemgang til Evigheden. Det
var jo hans Livs Hovedværk: at forkynde og bevidne Troen
paa Jesus. Kunde dette nu bedre ske ved hans Død; velan saa
vilde han gjerne do.
Strax efterat han med megen Ro havde hørt Budskabet fra
London, lod han kalde til sig Wilhelm Airley, en gammel, høit-
betroet Tjener, til hvem han havde overdraget det Hverv ’at uddele
Almisser og føre Regnskabet Idet han lagde Haanden paa dennes
Skulder, sagde han til ham: »Endelig er deres Anslag imod mig
lykkedes for·dem. Jeg er anklaget for Biskopen afLondon, fra hvis
lagt det ei kan nytte at ville undvige. Gud tilgive dem deres
· Ondskab og forlene mig Kraft til at bestaa Katn·pen.« Derpaa be-
falede han den trofaste Tjener, at han strax skulde lade ham forfær-
dige en lang Kjole, i hvilken han med Anstand kunde fremtræde
for Skranken, og ytrede det Ønske, at man snarest muligt maatte
skynde sig med at gjøre Klædningsstykket færdigt; »thi,« saa foiede
han til, ,,jeg ved ikke, hvor snart jeg faar Brug for den.«
. Imidlertid trængte hans Venner nær og fjern ind paa ham
med Opfordringer til ilsomst at søge Redning Men han bad dem,
at de for denne Sags Skyld ingen videre Uro maatte forvolde ham.
Thi om ogsaa virkelig en Tanke paa Flugt nu og da opkom hos
ham, saa toivlede han dog om, at denne lod sig iværksættez desforu-
den kunde han ei forstaa, hvorledes man kunde amnode ham om at
foretrække Banlysningens sørgelige Lod for Bekjenderens glade Død.
,,Værer forsikrede om,« saa tilføiede han, ,,jeg vil ingensinde frivillig
overgive mig i mine Fienders Vold, men det paaligger mig paa
Embedets og Pligtens Vegne at holde rolig ud og ikke saa langt
som et Skridt sat romtne for Modstanderne.«
Imidlertid var det lange Klædningsstykke blevet færdigt Gil—-
pin begyndte strax at gaa med Kjolen, og i denne ventede han nu
hver Dag Bistop Bonners Folk, der skulde afhente ham til London.
Han behøvede ei længe at vente; efter nogle Dage kom Politibetjen-
terne og greb ham. —- —— — »Alle Ting maa tjene dem til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
