Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7. Den lange Klædning - 8. Den fremtvungne Prædiken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—29—
gode, som elske Gud.« —- Dette var det Valgsprog, hvormed
Gilpin allerede saa mangen Gang havde trøstet baade sig og andre; det
Valgsprog, hvormed han ogsaa nu i Skilsmissens Stund velsignede
sit Hus og opretholdt baade sit eget og sin grædende Tjeners Mod.
Politibetjenterne, som bevogtede ham, havde ogsaa hørt Sproget.
Neisen fortsattes i største Hast til London, men det bliver snart umu-
ligt at haste saa; den gamle Gilpin har paa Veien til Marterdoden
ogsaa tillige den smertelige Lod at brække Benet. Midt i hans
Smerter raaber en af Betjenterne til ham, ,,"om da ogsaa denne
Tilgift i Lidelserne maatte tjene til hans Bedste?« —- Hvorledes skulde
jeg vel tvivle herom? svarede den Syge. Og dette Troens Haab
gik paa en uventet Maade bogstavelig i Opfyldelse. Thi medens
Gilpin hist i det fremmede Herberge endnu holdt Sengen for Betr-
bruddets Skyld, dode Dronning Maria, og de for deres Troes Skyld
Fangne, blandt dem ogsaa Bernhard Gilpin, vare fri. .
8. Den fremtvnngne Prædikat
Under Dronning Elisabeths Regjering fik Herrens Ord-
atter frit Løb i Englandz udenfra blev ingen Hindring lagt
iveien for Troens’x·«»Vært og et retskaffent Væsen i Christo. Men
den værste Hindring har bestaaet i Menneskehjertets Fordærvelse
og naturlige Fiendskab imod Gud og hans Salvede. Den største
Del af de Lærere, der nu vare iLandet, kaldte sig rigtignok ,,evan-s—
geliske,« men hos saare mange af dem var hverken Sind eller Van-
del overensstemmende tned Evangeliet. Der behøvedes kun en given
Foranledning forat aabenbare paa dem: at, med al deres ydre Un-
derkastelse under den Sandhed, som-nu var bleven den herskende-,
var dog det naturlige Had ei blevet brudt eller udslettet.—
J Durham var nu i Tomftals Sted kommen en anden Bisiop, en
Doctor Barn s, »en Mand, som mente det godt,« som man pleier at
udtrykke sig, men svag, ubestemt og saa lidet selvstændig at hans og hans
Bispedommes Anliggender ganske stod under andre Folks Indflydelse-
Denne Indflydelse havde fremfor Alle Bifkoppens Kanzler tilsneget
sig. Denne hedte ogsaa Barns og var en Slægtning af Bispen:
et Menneske af en saadan gruelig Havesyge, at han for Gaver bøi-
ede Retten og for Penge lod Alt være tilfals: Embeder, Værdigheder,
Befrielse fra vrlfortjent Straf — og ufortjent Begunstigelse De
heraf opstaaende Uordener, — den offentlige Forargelse, dette gav,
var for alle Vedresindede Gjenstand for inderlig Bedrovelfe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
