- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Sangens hellige Magt /
31

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Den fremtvungne Prædiken

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—31—

:sd«ikenens Slutning henvender han sig derfor til denne Herre og For-
isiander for Forsamlingen og tiltaler ham paa saadan Maade: ·
»Jeg maa nu, ærværdige Fader, henvende min Tale til Dem.
Gud har ophøiet Dem og sat Dem til Biskop over Landet; engang
’vil han fordre Regnskab af Dem for den Maade, hvorpaa De har
sorvaltet dette Embede. Det er af Dem, mansventer en Forhindring
i, sen Forbedring af hine Misbrug og skadeligt Onder, afhvilkeKir-
ken hidindtil har lidt; men istedet herfor tildrager der sig under De–
res Regimente Uordener af mangfoldigste Slags. Foratnu Deres Høi-
arværdighed ei for Fremtiden skal kunne sige, ·at·De Intethavde faaet
at vide om- alle disse Ting (d’ette var sandsynligvis den sædvanlige
Undskyldning, Bisioppen pleiede sat betjene sig af, naar man privat
henvendte sig til— ham), saa forebringer jeg nu idag dette Samme
sfor Eders Øren. — — Sig da nu ikke fremdeles, at disse Forseel-
ser kun ere begaaede ved Andres Feil; thi alt det, som under Deres
Indflydelse udoves ved Andre-, det eri ligesaa hoi Grad Deres Skyld,
som det, De selv udover. Derfor bevidner jeg for Guds og hans
hellige Engles Aasnn saavelsom i disse Mænds Nærværelse, at De netop «
er Ophavsmand til alle disse Onder. Ja, paa Dommens Dag vil
-jeg optræde som Vidne imod Dem og sige, at jeg selv har bragt alle
hine Ting til Eders Kundskab, og alle de Mænd, som idag borte-
mig tale, skulle da tillige med mig aflægge Vidnesbyrd imod Dem.«
. Denne ·uhvrte Frimodighed satte Allei Bevægelse Da Gilpi–
-nus gik ud af Kirken, forsamlede hans Venner sig om ham cthi og-
saa mange af hans Tilhørere paa denne Dag henhørte blandtdisse)
og ytyede mildt og tildels med Deltagelsens Taarer: at han nu selv
havde-udfordretBisioppen og givet ham den nu saa længe ønskede An-
ledning ihænde til at styrte ham. Gilpinus traadte venlig hen til
Enhver af dem, trykkede deres Hænder for deres Kjærlighedsbevis-
ninger, men forsikrede dem tillige, at, naar hin hans Tale gjorde
den Virkning, som han med den havde ønsket, saa vilde han slet ikke
bekymre sig om de Følgen den maaske kunde medføre for ham.

Hele- den følgende Dag horte man ei tale om Andet, end om«
denne Dags Prædiken. De Fleste udtalte sig rosende om den, men
vare bekymrede for Prædikantenz Bistopens HofthendeventedeiTaus-
hed paa et Udbrud af deres Herres Hævn

Efter sluttet Maaltid gik Gilpinus hen til Bispens Hus for at
aflægge ham sit Afskedsbesog for Hjemreisen. »Min Herre« sagde Bisko-
4pen,.,,jeg tænker selv at besøge Dem i Deres Hus.« Og saa gjorde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/4/0031.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free