Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Den fremtvungne Prædiken - 9. Feidehandsken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 32 —-
han ogsaa. Han kom til Gilpin, og neppe havde denne ført ham
ind i Værelset, førend han vendte sig om til ham, greb hans Haand
med Heftighed og sagde til ham: »Fader Gilpin, jeg erkjender, at
J var langt værdigere til at’ være Bistop af Durham, end jeg til
at være Præst i Eders Menighed. Jeg beder, tilgiv mig min begaaede
Uret. Jeg ved, J har Fiender, men væk kuns forsikret om, at, saa-
længe jeg er Biskop af Dnrham, skal Jngen af disse for Fremtiden
gjøre Eder Uro.«
Den fremtvungne Prædiken havde gjort sin Virk-
ning. Dette har Følgerne udvist.
9· Feidehandsien.
Allerede ovenfor er omtalt, at Gilpinus tog sig af den geistlige
Undervisning og Drengepleien blandt de uvidende, halvvildeJndvaa-
nere i de Nordhumberlandsie Bjergegne, der paa Grund af deres
Boligers adspredte Beliggenhed og Landets store Fattigdom ingen
ordentlig Lærer havde. Det var gjerne ved Juletider, han besøgte
dette forladte Folk, fordi dette sædvanlig var den gunstigste Aarstid
til at træffe mange af dem ideres Hjem. Man havde da bestemte
Steder til deres Forsamlinger; var der en Kirke, saa prædikede han
iden, — og hvis der ingen saadan fandtes, prædikede han i en
Lade. JSkarevis strømmede man sammen for at nyde godt af hans
Undervisning, Nogle kom ogsaa forat modtage Velgjerninger af ham;
thi man fortæller om Fader Gilpinus, at han almindeligvis, naar
han tiltraadte en Reise, tog med sig 10 Pund Sterling (omtrent 45
Spdlr.), men naar han kom tilbage havde han, efter alle disse Pen-
ges Udgift, endnu desforuden gjort en Gjæld paa 20 Nobler, hvilke
han da inden 14 Dage betalte. "—— Under hint omvandrende Prædi-
keembede hændte det ham ikke sjelden, at Natten overfaldt ham midt
idet ensomme Vinterlandskab. J saadanne Tilfælde lod han da Tje-
neren ride afsted meD Hestene for at opsoge et Herbergez selv søgte
han imidlertid, saavidt Kræfterne tillode det, at forhindre Kuldens
lammende Indflydelse ved at bevæge sine Lemmer. Hvis man da
kunde finde sig et Herberge, vare Næringsmidlerneihin fattige Bjerg-
egn saa daarlige, at blot den høieste Grad af Hunger kunde gjøre
dem spiselige. Alligevel fandt Gilpinus sig gjerne i alle disse Be-
sværlighederz thi de lykkelige Følger af hans Arbeide gaves yaa den
mest rørende Maade tilkjende hos saadanne »Naturens Børn,« der
næsten forgudede deres aandelige Fader og Velgjører.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
