Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11. Af Adams Fald er plat forærv’t - 12. Med Glæde og Fred fa’er jeg nu hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stedse og aned en Død-ene Drage-rc tit Døden Thi den true i Gud-
hengivenhed fældede Taare, som den Christne græder ved Sines Grav,
bliver hos Hine, der kun ncere Verdens Bedrovelse, til en Knur-
rens og Fortvivlelsens Stemme, som drager Straf efter sig. Derfor
drives Mennesket mangen en Gang af sin Natur til endog at frem-
skynde det Dødens Drag, som desuden allerede ligger i den ver-
densartede Bedrovel»se, og saaledes at lægge Haand paa sit eget
« Liv, og overhovedet er det fra den syndige Traurigheds indre Døds-
fare ingen anden Rexdsning end den, at det Lavere forvandles til
noget Høiere og den jordiske Smerte tixl en himmelsk. Og denne
Frelsens Vei have nogle Sjele, ved Guds Bisstand, meget snart
slaaet ind paa. Saaledes ogsaa blandt Andre hin Mand, hvem
det gik noget smaa-i for i hans Erhverv og ved hans Næringsvei,
og som geraadede i en saadan umaadelig Nedslagenhed herover,
at han vilde ombringe sig selv. Men imedens han netop omgikkes
(med denne onde Tanke, styrede Gud det saa, at Mandens Søster
sang den Psalme: »Af Ad ams Fald er plat fordærv’t Al
vor Natur og Sind e.« Da oplodes hans Hjerte for San-
gens gode Indhold, og hans hele Bedrovelse forsvandt, da han
hørte hende med glad Stemme synge det Vers: »Men hvo som
haaber og tror paa Gud, Han bliver tryg isande; Thi han paa en
fast Klippe haver dygt, Endog paa hannem monne komme Modgang
og Nod, Er dog ei seet Et Menneske saa falde,Der han sin Trøst til
Jesnm Christ; Han hjælper jo dem alle.« Hjerte-lig beskjæmmet og
fuld af Anger afbad han sin store Synd hos Gud, blev fra nu af
trøstsig og rolig i sit Hjerte og erfarede da ogsaa snart i sit Næ-
ringserhverv den Bistand, som Gud har lovet Alle, der forlader sig
paa ham. «
Sangens Forfatter var Lazarus Spengler, fodt i Aaret 1479
i Niirnberg hvor han døde 1534 som første Retsskriver. Ved sin
store Indsigt og Retskasfenhedkshar han isaare høi Grad gavnet
sin Fødeby.
12; Med Glæde og Fred fa’er jeg nu hen
Alt efter Guds Villie;
Med et frit Mod fra denne Verden
Vil jeg nu skilles;
Efter de Ord, som Gud hader lovet mig, .
Døden skal min Savn uorde.
A
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
