Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12. Med Glæde og Fred fa’er jeg nu hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—.43—
Det gjør alt Jesus Christ, Guds Søn,
Den trofaste Frelsermand,
Den hader jeg seet med mine Øine,
Jeg troe jo foroist, at han
Er vort Liv og al vor Salighed
· I Nød og Dødens Vande.
( Den vakre, gamle Sang ass Luther, til hvilken begge disse Vers
henhøre, er egentlig kun en Fortydskelse og videre Udførelse af den
gamle Simeons Takkebon (Luc. 2, «29——32): »Herre, nu lade Idu
din Tjener fare hen i Fred, som du har sagt. Thi mine Øine have
seet din Frelse, som du harberedt for alle Folk; et Lys til at op-
lyxse Hedningerne og dit Folk Israel til Herlighed.«
Denne den døende Christens Svanesang er ligesaa gammelpaa
Jorden som Bekjendelsen om en i Kjodet kommen Frelser sor»Fol-
kenez thi hin glade Tro, som bekjender Jesum C-l)ristum, Guds Søn,
som sin Frelser og Saliggjorer, erfarer ogsaa snart denne Svane-
sangs guddommelige Kraft i sit Hjerte og kan da med samme For-
trostning som Apostelen sige: ,,Vi saa hans Herlighed, en Herlighed
som den sEnbaarnes af Faderen.« Ja han kan sige: ,,Det, som vi
have hørt, det, som vi med vore Øine have seet, —- det, som vihave
beskuet, og som vore Hænder have følt·« Thi en saadan Tro sma-
ger og ser hver Dag, hvor venlig Herren er.
Den Tro, der bekjender Jesnm Christum og under sit Livs Løb
har erfaret hans kjære Nærhed, paa lignende Maade som en Ven
ersarer en anden Vens trostefnlde og hjælperige Nærhed, istemmer med
Glæde den gamle Simeons Svanesang, naar engang Sjeien farer der-
hen, hvor Livets Kamp og Uro for evig Tid har en Ende, og Haabet bliver
til Opfyldelse. Men allermest glad og allerindeligst istemmer den døende
Christen hin Lov- og Takkesang da, naar han, har levet og bekjendt
sin Herre i en Tid, paa hvilken Troen paa Jesnm Christum hos den
største Del af den saakaldte Christenhed er ndslukket og forsvunden,
og Spot og Haan i dens Sted er bleven herskende. Thi da skaffer
det endnu dobbelt stor Glæde: at fare derhen i Fred og — lig et
Bytte — attage med sig ud as det arme Liv det søde, dyrebare
Gode: at leve i Herrens Erkjendelse.
Hine otti trofaste Bekjendere, som under Keiser Valents’s Re-
gjering bleve levende opbrcendte paa et Skib, havde levet i en saa-
dan Tid, hvori Vranglærernes herskende Afsind ikke mere vilde be-
tragte Christus som Gud, sødt af Gud, men blot som en Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
