Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14. Lov Herren, o min Sjel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—46—
sang ogsaa den salige Philip Adolf Fabrieius, der døde som Profes-
sor i Rostock, en Lovsang i sin Dødsstund, den han forud nøie havde
forudsagt, og denne Mand erklærede tillige, at han i Aanden hørte
utallige Engle synge den Sang: ,,Hellig, hellig, hellig er vor Gud-A
Den herlige Lovsang: »Lov Herren, o min Sjel«, der er en
Efterligning af den 1460es Psalme, henhører forøvrigt blandt mine
kjæreste Morgensange, naar jeg er paa Reiser-. Men engang ihe-
-synderlighed, paa en af mine Reiser, har denne Sang været mig
til stor Bestyrkelse og Opmuntring. Dette var i den beromte Stad
Bologna i Jtalien, hvor jeg befandt mig i en stor Forlegenhed
og Bekymring. Jeg havde nemlig i Neapel afsluttet en Akkord
med en Hyrekudsk (en Vetturino) om, at han for en vis Betaling
skulde kjøre mig og min Kone til Mailand og desuden, som det,
der er almindeligt, betale vort Maaltid og Natteherberge for os.
Da Manden nu underveis bad mig herom, havde jeg lidt efter lidt,
og førend vi endnu vare komne halvveis, forudbetalt for os begge
den hele omakkorderede Sum. Da skedte det i Fan ved Adriater-
havet,—at hin Fragtemand forlod os og overgav os til en anden
Hyrekudsk med Løfte om, at denne nye Mand skulde føre os helt
frem til Mailand. Men udenfor Bologna sik vi vide af denne an-
den Vetturino, at han blot kunde bringe os til denne By, og hvor-
ledes vi da kunde komme videre, vidste han ikke. Da sagde en Rei-
feledsager, der hørte hjemme i Neapel, til os, at nu vilde vi nok
komme tilkort med Hensyn til vore forudbetalte Diæt- og Reisepenge,
sog at vi vel endnu engang maatte betale begge Dele fra Bologna
stil Mailand, Byer, der ere 133 italienske Mil- fjernede fra hinan-
den. Men fordi vi ved Tyveri havde mistet en Del af vor Penge- ’
’beholdning, havde vi for Nærværende netop endnu saa mange Penge
tilbage, at vi derved kunde bestride de smaa Biudgifter, for Frokost
oso. til Mailand. J Bologna kjendte jeg ikke et eneste Menneske,
men besluttede dog at opsøge en eller anden ubekjendt Collega, om
muligt en Jurist, som kunde beskyttemig imod det Bedrageri, jeg havde
at befrygte af Hyrekudsken. Ved Byporten steg jeg af og gik derpaa
gjennem en af Hovedgaderne ganske sørgmodig hen under Søilehallerne,
idet jeg tænkte paa, at jeg var en forladt Fremmed her i denne By.
Endelig gik jeg underveis ind i en Kirke. Da jeg nu her saa Folk
at bede, faldt mig det Vers ind af Psalmem »Lov Herren, o min Sjel«.
»Hans Tilsyn er de Fremmedett Borg,
For Enker og Faderlose har han Omsorg.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
