Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 13. Hjælp, Herre, lad det lykkes - 14. Lov Herren, o min Sjel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—45—
Ugepreedikenem Efterat denne var tilende, stillede Villedhuggeren sig
i Veien for den Geistlige, tog ham i Armen og sagde: »De er det
netop, som bør betænke, at De arbeider for Evigheden.«
Hvilken af dem begge, min Læser, har vel her bedst havt For-
stand paa, hvad det vil sige: »at arbeide for Evigheden,« — Billed-
. huggeren eller Præsten? Jeg mener vel: Billedhuggeren. —- Paa
en af mine Reiser har jegvceret ved den begravede, men igjen ud-
gravede Stad Potnpeji i Jtalien og har ogsaa ikke langt derfra be-
søgt de Steder, hvor den hellige Apostel Paulus vandrede, da han
ved Puteoli var stegen ud af Skibet og nu reiste til Rom. JPom-
peji har jeg seet Sten-Badekummer og allehaande Kar baadetilÆre
og Vanære, hvilke dog nu vist ere over 1700 Aar gamle, og endnu
ere de ganske friske og skjønne, og hvis Ingen slaar dem istykker,
kunne de endnu holde i 1000 Aar. Alligevel vilde jeg ikke sige, at
den Fabrikant, der forfærdigede saadanne Fade og Sager, dermed
havde udført nogen eneste Gjerning for Evigheden. Den Diamant,
som en stakkels Slave sliber for en Konges Diadem, vil intet evigt-
varende Smhkke afgive, men vel den stille Taare, som den stakkels
Slave af Kjærlighed og Glæde græder over, at Gud har ladet ham
blive bekjendt med Evangeliet om Christus.
Hin engelske Billedhugger, om hvem vi nylig har fortal,t pleiede
at sige, naar man roste ham for hans store Kunst: »For Guds Øine
er jeg intet andet end en ussel Stenhugger.« «
14. Lov Herren, o min Sjell
Jeg vil ham prise til miu Død.
Opfyldelsen af disse Ord i den deilige Psalme: »Jeg vil ham
prise til min Død«’, kunde man fe paa hin fromme Kjøbmand, som
var en Discipel af den for saa mange Sjele velsignede, tro Lærer
Schaffius Da hin unge Kjobmand laa paa Shgesengen i Kjøben-
havn, og det nu var ncer ved hans Endeligt, istemmede han af hele
sin Sjels Kraft Lovsange, men fremfor Alle denne: »Hellig, hellig, hel-
lig er vor Gud.« Denne Trang til at prise og takke Gud med ly-
delig Stemme var hos ham saa heftig, at han neppe hørte eller gav
Agt paa, hvad de Omkringstaaende havde at sige ham, saa at Nogle
mente, at han havde mistet Sands og Samling. Men i en Følelse
af Salighed, som om han allerede stod for Guds Throne og i Sam-
fund med Englene lovpriste det store Navn, vedblev han at synge,
indtil han under Sangen opgav Aanden. Netop paa samme Maade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
