Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Jesus er mit Haab, min Trøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husets Mobler, den dodssyge Mand op i dens Ligkiste, som han efter
Datidenscfromme Skik allerede ·i sine friske Dage havde ladet for-
færdige til Erindring om sin Død, og bare ham saa ud paaden
aabne Mark. Og da nu Frygten for Jldebranden næsten var forbi,
døde Faderen. Da nu ogsaa Moderen havde lagt sig paa sin Døds-
seng og var Døden nær, kaldte hun frem til Sengen alle sine Born,
og blandt dem ogsaa den Sidstfodte, Bartholomæus, der den-
gang neppe kunde forstaa Mennesketale,— og sagde derpaa til dem:
»Kjaere Børn-! Jeg- har samlet Eder en stor Skatz en meget stor
Skat har jeg samlet Eder.« Den ældste Datter spurgte derefter: »Hvor
har J dog denne Skat?« Da svarede den døende Moder: »Søger ef-
ter den i Biblen, mine kjære Børn! der kunne J finde den; thi et-
hvert Blad deri har jeg vædet med mine Taarer.«
Da nu den fromme Moder var død og begraven, overtog den
ældste Datter, saa godt hun kunde, de yngre Sovskendes Tugt og
Veiledning, og hun holdt ogsaa sin sidstfodte Broder, Bartholomæus,
flittig til Skolen og til Læsning iGuds Ord. Om saa end denne lille
Forældreløse ikke ved udvortes Gaver er bleven opmuntret til Glæde
over Herrens Fod·sel, saa erstattede Gud ham dog denne Mangel ved
indre Gaver. Thi meget tidlig og saasnart han begyndte at tænke,
har han gaaet med himmelske Tanker og Glæder i sit Hjerte, og Naa-
dens Aand har hos ham traadt i Moders Sted, idet denne Aand
stedse, naar han havde forseet sig isNoget, erindrede ham om sin For-
seelse og straffede ham derfor. Ogsaa havde Gud ved hans Barn-
domstildragelser tidlig bibragt ham alvorlige Tanker om Døden og
Evigheden, saaat, naar Nogen var død i den lille By- spurgte han
altid i sit Hjerte: »Hvor kommer vel denne Sjel nu hen, og hvil-
ken Skjæbne kan den vel vente at faa?«
Da han nu neppe var opvoret i Drengealderen, besluttede han
sig til med Guds Hjælp at begynde sine Studeringer. J denne
Tid sgik han ofte ud paa Marken eller paa nærliggende Bjerge, faldt
der iEnsomheden paa sine Knæ og bad til Gud om den retteVis-
dom. Og denne moderligt ledende, optugtende Visdom har det væ-
ret,- som paa Skolen i Camesnz, hvorhen hans Paarorende førsthavde
bragt ham, bevarede ham fra Farer forsyndige Fristelser; denne Vis-
dom har det ogsaa været, som bragte ham i Bekjendtskab og broder-
lig Forbindelse med en from Yngling, da han i sit 16de Aar besøgte
Gymnasiet i· Gorliz og her med Iver lagde sig efter Musiken. Denne
Yngling lærte ham ogsaa, at Musiken vel er en herlig Kunst, men at »
eg-
—55—
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
