Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Jesus er mit Haab, min Trøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
B;
den ei kan blive ret udøvet af nogen Anden end af en Saadan,
som stod i aandig Harmoni med Gud og med sig selv. Det naturlige
Menneske, saadant som dette efter Syndefaldet er beskasfent, var
kommen langt bort fra denne Harmoni: Jesus, Gjenloseren, alene
kunde atter ordne Sindet til Harmoni. Paa Grund heraf fik vor
salige Bartholomæus sin fromme Meddiscipel meget kjær og an-
tog ham villig som sin kjære Kammerat og erfarne Formand paa
Livets Vei. Hin Meddiseipel, i hvis Hjerte den trofaste Gud og-
saa indgav en isandhed moderlig, om Kjærlighed til den forladte,
forceldrelose Dreng, pleiede ogsaa daglig at bede med ham og at tale
med ham om Noget af Guds Ord og ledede ogsaa hans Tanker hen
til »Naturens Bog.« Da nu Bartholorttætts med redelig Iver vendte
sig til Gud, maatte han allerede dengang erfare sine Katnmeraters
droie Spot. Hans frotntne Ven frygtede for, at Drengen herved
vilde lade sig vildlede, og tog ham derfor med sig paa en Reise, Un-
der hvilken Bartholomceus modtog saa megen indre Glæde og Be-
stvrkelse, at han nu, ogsaa efterat hans Ven havde forladt Stolen,
i sin Ensomhed trostigen vedblev at vandre paa sin paabegyndte, gode
Vei. J sin Armod og Forladthed forskaffe-de Bonnen og den kjære
Bibelbog ham mere Glæde og Vederkvtrgelie, end alle Eiendontme
kunne give de Andre, som have »meget stor rn og Mos.« Ofte-rc tænkte
han nu paa sin doende Moders Ord og formanede ogsaa i alle Breve
sine Sostre: at de dog i Forening med ham maatte beflitte sig paa
at soge efter de Skakke, som i Guds Ord findes —- Netop disse
Skaft-e, som Erkjendelsen af den aabenbarede Sandhed ntedforer, var
det ogsaa, som holdt ham opret og vederkveegede ham, da Gud først
førte ham ind i en Skole af indre Lidelser og Bedkovelser, hvori en-
hver Folelse af Glæde var hamunddragen og kuns den faste Ved-
hængen ved Guds Ord blev tilbage-, da senerehen — ianledning af
en Søsters Død —- ogiaa han blev hjemsogt af en svær, langvarig
Legemssvgdom, hvis Følger efter den Tid aldrig igjen ganske forlode
ham. Thi da han ——— efterat have faaet igjen sin Sundhed — var
kommen til Berlin, hvor den salige Augnst Hermann Frankes Ben,
Baron Kanstein, nnderstottede ham med et Stipendiurn, —— og da
han her netop havde begyndt at glædes ved den salige Speners og
Joachim Langes velsignede Undervisning og Omgang, saa nodte et
fornyet Anfald af Sygdommen ham til atter at afstaa fra sine Stu-
deringer og vende tilbage til sine Paarorende. Og saa kontc den
samme Troesprovelse flere Gange igjen. Naar den ivrige Yngling
—56—
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
