Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 18. Jesus er mit Haab, min Trøst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
siouerne. Ogsaa lod han ham sinde en trofast Livsledsagerinde og
Medhjælperinde i Gjerningen; thi Datteren af en afdod Ven, Lieen-
tiat Salzmann i Merseburg, en Pige, som han ogsaa i Forening
med andre Born havde været Lærer for i Merseburg besluttede sig
til at ledsage ham til Ostindien som hans Hustro. Soreisen derhen,
paa et engelsk Skib, varede fra 4de Marts til 10de August 1716
og lignede ifølge et Brev, som Bartholomæus’s Kone skrev til sine
Europavenner, en behagelig Spadseretur. Med Glædestaarer og Lov-
sange hilsede man det Land, hvorhen deres skjønne Kaldvinkede dem, og
fra hvis Kanelskove Duften strømmede dem imødei en lang Strækning.
Bartholomeeus lagde atter Haand paa sit Bibeloversættelsesvcerk og
fuldendte under Guds Bistand en Del af det gamle Testamentes hi-
storiske Bøger. Ogsaa lod Gud ham ikke alene opleve mangfoldige
Redninger fra Farer og naadig Bistand i mangehaande Nod, men
lod ham ogsaa frydes ved mangen en Frugt as hans Anstrengelser.
J Aaret 1718 var Bygningen af en ny Kirke tilendebragt, hvori
han den 11te Oetbr. holdt Judvielsestalen over Jerem. 16, 19, 20
og 21 V. Ja den Herre, «der fra Barndommen afhavde været hans
Styrke og- Tilflugt i Nøden, havde i alle hans forrige Livs Gjen-
vordigheder vist sig som hans trofaste Hjælper og vilde ogsaa nu i
hans sidste og største Trængsel, nemlig i Dødens Nod, være og blive
hans Trøst. Allerede i flere Maaneder havde han folt sig sygelig;
dog havde han endnu i Julen 1718 og Nytaarsdagen 1719 med en
glad Sjel (ihvorvel med et svagt Legeme) sorrettet sit Embede som
Ordets Forkynder. Men i Februar Maaned lagde han sig paa det
Leie, hvor han skulde kjæmpe sin sidste Kamp. Til denne havde han
styrker sig ved at nyde den hellige Nadvere og endnu engang taget
en kjærlighedsfuld Afsked fra sin lille Menigheds Lemmer, da hans
sidste Stund nærmede sig om Morgenen den 23de Februar 1719.
Om hans Seng stode grædende de Venner, som her i Fremmedlan-
det vare blevne forbundne med ham ved det inderligste Kjærligheds
Baand; men de hedeste Taarer fældte den stakkels Hustro, der nu
her i den fremmede Egn skulde forblive tilbage som Enke og som en
ensom Moder for flere Faderlose. Men han trøstede sig og Hine
med den Livets Krone, som venter os efter fuldendt god Troens
Kamp, med det Haab, at vi jo snart ere der, hvor han er, Jesus,
vor Kjærlighed Da Øinene allerede syntes at briste, udraabte han
paa engang: »Hvor klart er det dog ikke for mine Øine, som om So-
lens Klarhed skinnede mig imøde.« Herpaa begjærede han at man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
