Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Saa hvile du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—65——
tembergerlandet, da han gjorde den mærkværdige Reise, hvorom jeg
her vil fortælle Noget. Reisens Maal gik ikke blot hen til Grænd-
serne af et Naboland eller til Grændserne af en anden Verdensdel,
f. Er. Asien eller Afrita, men den gik til de synlige Grændsestene og
Mærkesktel, ved hvilke den nærværende forgjængelige Verden adskil-
les fra den usynlige Verden i det evigeHinsides Den gamle, da
82aarige Prælat havde i Juli Maaned 1719, under Ledsagelse af
sin trofaste Hustro samt Born og Borneborn, ladet sig bringe hen i
Vebenhausens Kirke for selv at udse Pladsen for sin Grav og
sin Ligstety overensstemmende med det Sprog i Eiai 38, 1: »Beskik
dit Hus, thi du skal do.« Han udsaa sig en Plads og bad de Om-
kringstaaende-, at de maatte være ham b.hj«elpelige med at indvie og
hellige dett ved Sattg og Bon. «»Ser«, sagde han derpaa til sine
tilstedeværende Bvrn, Vorneborn og Hul-folk, »hvorledes jeg glæder
mig til at komme i tnit Gravkanttner, thi det er mit Brudekamtner,
hvorfra min Frelser tned usigelig Fryd vil fvre mig ud. Ak, tror
og lever dog saaledes, at J med Glæde tor træde frem for Eders
Grav og se hett paa den som det Hus, hvorfra Eders Brudgom i
sin heleilige Tid vil hente Eder hjem til sig; lever dog saaledes, at
de Grave, hvori J blive nedlagte, ikke skulle vorde Eder til Fæng-
slet-, hvor J tned Forstrtrkkclse vorde opbevarede til den store Doms-
dag.« Herpaa ytrede han sin hjertelige Glæde over, at hans sidste
Hvilestrd her skulde blive ham beredt ved Siden af hans dyrt-bare
Paarorende, talte ottt Opstandelsens Haab: at, naar Christus er vort
Liv, saa bliver Doden vor Vinding, og opfordrede derefter de Til-
stedeværende til, med Blikket henvendt paa deres Slægtttingers Grave,
at syttge den salige Simon Dachs Sang: "
O, hvor salig’ er J dag, I Frontme,
Som ved Døden er til Herren komnel
Som er slnppen fri
Ane-as Nod, vi stode i.
Det sidste Vers af denne Sang lyder saa:
Kom, o Christne-, kom vort Aag at sose,
Kind vor Sag og hjem til dig os fore!
Hos dig. skjønne Morgettstserne«
Er de Fronnnce Sjelc hjertenegjerne.
Dette sidste Vers udtalte jo kun den længe nærede, inderlige
Længsel hos Oldingen efter at være derhjemme hos Christus. Fra
den Tid havde han ogsaa hlot 16 Maaneder at vente paa Opfyl-
delsen af sit Ønske Den 7de Novbr. 1720 tog en Sygelighed, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
