Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Saa hvile du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—66—
forhen havde begyndt i en ganske let Grad, paa en Gang en
saa betænkelig Vending, at man godt kunde mærke, at det nærmede sig mod
Enden. Men med Aftagelsen af Legemers Kræfter saa man ogsaa
Aandskræfterne og Sindsfrimodigheden at tiltage hos den Syge.
Da nu de om hans Dødsseng forsamlede Sønner spurgte ham:
om han ogsaa havde et levende Haab til Gud? Om den Guds
Aand, der raaber i os: »Abba, kjære Fader-C ogsaa vidnede med hans
Aand om, at han var et Guds Barn, og fyldte hans Hjerte med
ubeskrivelig Trøst? da blev denne gamle Jsraels, deres Faders,
Aand levende i ham. Han samlede sine Kræfter for tydeligen og
med Fryd at kunne bevidne Aandens Værk og de Trøstegrunde, der
mægtig vare udgydte i hans Sjel. Det var som om de ved Døds-
leiet nærværende, i Sorgen hensunkne Venner skulde have deres Del
i disse Trostegrunde. Om Natten før den salige Oldings Dødsdag,
første Gang Kl 9 Aften og anden Gang Kl. 3 Morgen,« hørte de
Alle, som om den gjenlod udenfor Kammerets Vinduer, en deiligt,
mildttonende Musik, til hvis Harmonier en klarttonende Stemme
hørtes at synge. Det milde Smil paa den Døendes Ansigt, Glæ-
« desudtrykket, ja Himmelfryden i alle hans Ansigstræk gjorde det klart
for de Tilstedeværende, der selv vare inderlig dybt grebne af Stem-
, mens ubeskrivelig rørende Toner, at Oldingen havde hørt de samme
Toner ikke alene ligesaa godt som de, men maaske endnu bedre end
dem. Her gik efter hans Venners Mening hine Forjættelser i Op-
fyldelse, ifølge hvilke den Christne, naar de egne for denne Jord
fødte Kræfter forlade ham og udslukkes, i sin Bøn skal komme til at
træde frem for Gud ved andre og høiere Kræfter, som ingensinde
udmattes eller udsluktes Den salige Prælat havde i sine sunde
Dage havt sin største Lyst i den aandelig Musik og havde endnu to-
Dage før sin Død sunget Guds Lovsang med den allerede hendø-
ende Tunge og med sin brudte Stemme. Tungen kunde nu ikke
mere tale,ztStemmen ikke mere frembringe nogen Tone, men Læng-
selen efter at synge for sin Gud var endnu altid levendekhos ham.
Aandens Længsel i ham fremkaldte da andre Stemmer: Englestem-
mer udførte, hvad Menneskestemmen ikke mere formaaede. Efterhaan-
den som den lavere Naturs Kræfter forlode det til Guds Tempel
indviede Legeme, trængte saaledes den høiere himmelske Naturs Kræf-
ter med deres Vederkvcegelser ind i den henfasdende Legemsbygning,
indtil de den 8de Novbr. om Middagen Kl 12 optoge med sig selve
den efter Vefrielse længtende Aand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
