Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 20. Saa hvile du - 21. Gud er nær! Lad’ os tilbede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—68—
alene, men ogsaa Herrens, som jo ogsaa kunde beskjcerme den, var
han saa troer-glad og rolig, naar hans Eiendom svævede i Fare.
Og denne Fortrostning blev aldrig beskjwmnteL Saaleds f. Er. da
de siendtlige franske Soldater i Aaret 1688 plyndrede Stuttgart,
var alle Eiendele blevne rodede, som fandtes i den nederste Del af
det Hus, hvorhen han havde flyttet sine Losoreeffrkter; men alt ham
Tilhørende, der blot stod en liden Trappe hoiere op, var forblevet
urørt. Derfor, da han senerehen, i Aaret llj89 og 1693 modtog
den Efterretning, at Fienden havde rvvet hele hans Formue, vilde
han ikke tro det, thi, sagde han, det for de Fattige bestemte Gods
ligger ogsaa ncer derved; Gud vil nok bevare det Hele. Til sit oven-
omtalte Testamente paa flere tusinde Gylden tilfotede han skriftlig:
»O kjære Gud, lad dette ringe Tal-offer ifkemishage dig; as din
Haand har jeg modtaget det. Ak! antag det atter i Naade-l"
Til den ubrodelige Trosiab, hvormed denne Mand anvendte alle
sine Kræfter, sine legemlige og aandelige Evner til sin Herres og til
Nattens Tjeneste, hentede han sig daglig ny Styrke fra den eneste
tilstrækkelig rige Kilde: nemlig fra Gud selv. Fra Ungdommen af
ligetil de sidste tre Aar af sit Liv pleiede Hochstetter at staa op hver
Morgen Kl. 4 og at anvende nogle Morgentimer til Syngen, Beden
og Guds Pris. Ingen Tidernes Omvexling, hverken Uger eller
Maaneder eller Fjerdingaar eller Halvaar lod han hengaa uden at
have helliget og velsignet dem ved Guds Pris; i at besøge den of-
fentlige Gudstjeneste, selv Bonttetimerne var han exemplarisk tro;
enhver Aften cendog den sidste Aften i sit Liv) forblev han samlet
med Familien under Sang indtil Kl. 11 eller 12. Naar han var
alene i sit Kammer og bad, pleiede han stedse at falde paa Knæ-
Hvad han her for Guds Aasynhavde udbedet sig, viste sig i de For-
bedringens og Helliggjorelsens Frugter, der faaes hos de til hans
Omsorg overgivne Sjele; det viser endnu den rige Velsignelse i de
aandelig gode Ting, der saa øiensynlig hviler over en Det af denne
Mands Efterkommere. —— —
For iøvrigt endnu blots at anfore nogle faa Ord om ovenan-
forte Sang, saa ncevne vi her, at dens Forfatter var Salonton Franck,
fodt 1659 i Weimar, hvor han senere blev Overkonsiftorialselretcer
og døde i Aaret 1725
21. Gud er næret Lad’ os tilbede
Og i Ærefrygt for hans Attfigtftrtrdr.
Dersom de høie, gamle Egetrteey somstaa paa Oen Ntigen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
