Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Gud er nær! Lad’ os tilbede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—69»—
ag Havsbredderne paa disse Kanter havde været istand til at er-
kjende og erindre vor stakkels menneskelige Handlen og Virken, saa
vilde de fra Altenfijhr til henimod Stubbenkammer og fra Sagar
til henimod Arkona paa et og andet Sted gjenkalde os i Erindrin-
gen, at en forbidragende Fremmed paa disse Steder en og anden
Gang har sunget de skjonne Sange af Gerhard Tersteegen. Thi
dengang jeg var paa Nügen, havde jeg først for» kort Tid siden lært
at kjende den salige Tersteegens Psalmesamling, men dog allerede
faaet den saa kjær, at jeg altid bar Bogen hos mig. Psalmetu ,,Her-
Jesu, mit Livs Ons, nu er Natten forgangen«, var min Morgensang;
Taskepsalmen »Tak Herren, o min Sjel, Urktlden for alt Godt-C sang
jeg efter endt Middag, sammen med Skoven-I Fugle, iHavets Nærhed;
Af enpsalmen: »Aftenen kommer, Solen sijnler sig«, var min Vederkvce-
gelse ont Aftenen. Der sindes i de fleste Sange og Digte af den
salige Tersteegen saa vakte Naturbilleder, at hin kjære Bog netop var en
meget passende Ledsager paa denne min Fodvandring igjennem en af
de tjndigste og herligste Egne, sotn jeg nogensinde har seet. Navn-
lig er det skjønne Digt: »Gud er nær«, blevet mig særdeles dyre-
bart, og ianledning af dette Digt vil jeg her fortælle en Beretning
om et kjært, saligt Barn.
Dette Barn var en lille Datter af den salige Grev Nicelaus
Ludvig von Zinzenderf. Hendes Navn var Theodora Caritas, født
den 23de Otcim 1730 og allerede hjetnvandret til den salige Evig-
hed den 2. Deelm 1732. Det er dette samme Barn, om hvilket
den salige Bisiov A. G. Spangenberg fortæller, at, da en ældre
liden Broder, ved Navn Johan Ernst, laa for Døden og Dagen for
sin Hjemgang maatte udstaa Meget, gik hun omkring den Syges Vugge
tog sang ret venligt og forstaaeligt de Ord: »Stille lille Lam, fromme
lille Lam, anderledes; kan det ikke være her paa Jorden; imorgen
vil det blive bedre.« Dengang var den lille Caritas forst halvan-
det Aar gammel. Men allerede forhen havde Hans Aand, der saa
hjertelig elskede Børnene og saa gjerne vilde lade dem komme til sig,
ladet sin Gjerning blive synbar paa denne unge Sjel. Thi Foræl-
drene, som fra dets Fodsel af i inderlig Bon havde indviet dette
Barn til.Herren, havde paa det mest Omhyggeligste været bekymrede
sor ogsaa at bevare hende for Ham, forat hun fra sin spædeste Barn-
dom ikke skulde saa se eller hore Noget, uden hvad der varbudgaaet
fra Jesu Kjærlighed og ledede hen til den. Man havde derfor al- ·
llerede til den lille Grevindes forste Pleie og Paapasning valgt saa-
27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
