Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22. Vaagn op, min Sjel og Psalter - 23. Min Sjel nu love Herren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——73——·
en herlig Maade bonhort, endnu forend hun ganske havde udtalt den; -
—hendes bedste Trøst og Aandsnæring havde altid været Guds Ord, ·
og med Vidnesbyrdet herom i sin Mund hensov hun pludselig og
ganske stille, truffen af Slagflod. Om Psalmens Digter, den fromme
Paul Gerhard vil der blive talt i en særskilt Fortælling
23. Min Sjel nu love Herren,
Hvad i mig er hans Navn!
Naar Fuglene sra deres Foraarsvandring atter komme tilbage
til os, synge de med yndige Toner Guds. Pris, og naar de om Ho-
sten igjen drage bort, hører man paany Glædens og Lovsangens
Toner. Saaledes burde ogsaa Menneskesjelen, ikke blot, naar den ef-
ter mange Vildfarelser endelig fandt sit Blivested i Christus Jesus,
istemme Lov- og Takkesange, men den skulde ogsaa istemme dem, naar
den Stund tilsidst kommer, da Sjelen, befriet fra Legemet, skal drage
over i det evige Freds Land. Og denne Opvaagnen af »Hjertets
Harpe og Psalter« til Guds Pris har man ogsaa bemærket hos
mange døende-Christne Den fromme Kong Christian lll af Danmark,
der medrette bar Navnet Christianus, en Christen, og som atter hos sine
Undersaattere har udslettet den Afsky, som en af hans Formænd ——— Tom-
nen Christian ll har dynget over dette Navn, — er et pakkert Erem-
pel paa en saadan Sjel, som under Lovsange vandrede hjem til Ham,
som havde gjenløst den. Thi da han døde i Aaret 1559, sang han
under sin sidste Kamp med tydelig Stemme den skjønne Sang: »Min
Sjel nn love Herren«, og hensov under Ordene i det 2det Vers:
»Som sig en Fader forbarmer Over sine unge Smaa, Saa Herren
med os Arme-« Ogsaa Danmarks Konge Fredrik den Anden skal
være hensovet under den samme Sang. Paa samme Maade døde
den store Retslcerde Samuel Stryk i Halle under Affyngelse af Lov-
sange og ved den evige Saligheds Forsmag, i Aaret 1710. Om
denne redelige, fromme Mand er det værdt at bemærke, at han i
Begyndelsen oar saa indtagen af Fordomme mod de saakaldte Pie–
tister, som han kun kjendte af Spotternes Bedømmelse, at han ei
vilde modtage Professoratet i Halle, førend man havde fjernet Er-
kepietisten August Hermann Francke derfra. Men da dette ikke havde
kunnet ste uden den mest aabenbare Uretfærdighed maatte Stryk be-
kvemme sig til at leve paa et og samme Sted som denne Pietist.
Men hvad skee? Stryk er neppe ankommen til Halle og har neppe
lært Francke at kjende, førend hans Mening i denne Henseende for–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
