Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 21. Gud er nær! Lad’ os tilbede - 22. Vaagn op, min Sjel og Psalter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
W
—·72—
den stedsevarende stadige Følelse af Guds Nærværelse udgjorde Dri-
vefjcederen i hele hans Væsen og Virken. Dette Menneske var Op-
.standelses.-Lorenz; da Gud havde vist ham det Forfrengelige i vore
ærgjerrige, selvgode menneskelige Planer og Forhaabninger, idet hans
Lodebane som Soldat mislykkedes, og han siden engang midt paa
Vinteren betragtede et afldvet Træ og i denne Anledning kom til at
tænke over, hvorledes der dog allerede nu laa en virkende Kraft i
dette bladlose Trce til inden faa Uger at fremdrive Blomster og Blade
blev han greben af en saa dyb og levende Følelse af Guds Alle-
stedsnaervcerelse, at denne aldrig siden forlod ham.
Gerhard Tersteegen, Forfatteren af Sangen »Gud er nær,«
er født 1697, død 1769, levede som Bediker i Miitklbeim an det
Ruht. Han var en Mostiker, tilhørende deri reforrnerte Kirke, en
stille, gudbegeistret Sjel, hvis Sange rent gjenklinge af et himmelsk,
saligt Liv, fordi hans Erkjendelse var fuld af barnlig Ydmyghed.
Omendskjondt kunstløs, er han den største Mester i den aandelige Sang
og den dybeste A·1dagtsskribent paa sin Tid.
Den salige sang-Stilling, som endnu paa nærtHold havde
Anledning til at iagttage Tersteegens Virksomhed, fældte den Dom
om ham, at siden Apostlernes Dage kun faa Mænd med en saadan
Aandens Enfold og Kraft havde hvervet Menneskesjele for Guds
Rige, som Tilfældet var med Tersteegen.
22. Vaagn ap, min Sjel og Psaltet,
Treed frem for Herrens Alter.
tspsatmeskatten No. 338).
Den barnlig stjonne, deilige Psalme af den salige Paul Eet-
hard, hvis første Linjer her er benyttede som Overstrift, har vel endnu
mangen en Læser af denne Bog hørt Andre synge og selv sunget
som Morgenpsalme baade ved den offentlige Gudstjeneste og ved den
huslige Andagt, endskjøndt denne Sang ikke nu mere bruges saame-
get. Det var iblandt Andet den sidste Morgenbon af den salige
Pralat Hochstettets trofaste Hustro og Ungdomsledsagerinde, fom vi
ovenfor omtalte ianledning af Sangen: »Saa hvile du, o min Fred.«
Hendes Navn var Elisabeth Barbara, født Kuhhorst. Da hun en-
gang bad denne Psalme om Sommeren 1663 og netop havde ud-
talt Ordene i det sidste Vers: »Fri mig fra Nød og Jammer; Bo
i mit Hjertes Kammer; Dit Ord min Sjel lad være, Til jeg ind-
gaae i Ære-C blev den i Slutningen af Verset indeholdte Bøn paa
E
l
l
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
