Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Af Høiheden oprunden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—83—
med Naade paa hendes ·Pilegrimsvandrings Veie og forsorgede hende
over, hvad hun knnde"vente og forstaa. Thi denne Jomfru, paa knapt
18 Aar, der var berovet baade Eiendom og Hjem, rakte en ædel,
baade i timelig og aandelig Henseende rigtbegavet Mand sin Haand-,
nemlig Hr. Hans von Dohling af Hirschfeld, Ennersdorfog Wild-
berg. J denne hendes huslige Lykke og Fred, da hendes Gud paa-
engang havde givet hende en Beskytter og Forsorger, en tro Ven og-
Raadgiver, Velstand og Overflod istedetfor Mangel, blev dog hendes
i Korsskolen opdragede og ydmygede Hjerte ikke overmodigt. Kant-
merens Taarer vare asviskede af hendes Øine, men ofte, naar hun
var alene, udgjod hun, bedende paa sine Knæ, Taknemmelighedens
Taarer for sin Gud, og Indholdet af hendes Takkebon var: »Fader
og Moder have forladt mig, men Herren antager mig; ak, jeg er
ringere end al den Barmhjertighed og Troskab, som du, min kjære
Fader, har gjort imod mig stakkels lille Pige-« Men Herren, hvis
Vei til Menneskenes Sjel, ligesaavel som Hans eget hoie Navn he-
der ,,Underlig, Vældig, Raadgiver,« vilde føre denne ham saa dyre-
bare Sjel ind i en hoiere Skole af lutrende Lidelser. Efterat neppe
et Aar var hengaaet af deres lykkelige Ægteskab, blev hendes Krone
hende fratagenz Takkebonnens Ord forvandledes til Klager: —,,Se, jeg
er en Forladt, og min Mand er død fra mig.« —- Men efter de
første Smertens Timer talte Troen saaledes hos den dybt bedrovede
Enke: ,,Men.du, min Gud, er og bliver alligevel mit Hjertes Trøst
og Del.« Hendes kjære Ægteherre dode fra hende, og da hans Be- »
siddelser vare et Mandslehn, og hun ingen Arving havde fodt ham,
maatte hun kort efter sin Husbonds Død paany gribe Vandringssta-
ven og atter drage til et fremmed Sted. Under den snart i nær-
mere, snart i fjernere Afstand rasende Trediveaarskrig »valgte hun til
sit Enkesæde Byen Dresden, hvor hun som en ret Enke sorte et for
Mennesker forborgent stille Liv, hvis eneste Lyst og Glæde var Om- .
gang med Gud i Bonnen. Men Han, som ser i det Forborgne,
vidste i sin Tid atter at drage hende udaf den Dunkelhed, hvilken
hun selv havde valgt sig, og at fore hende til Ære Rygtet om den
store Forstand og det christelige Sind-, som den ædle Kone under
hendes Ægtestand og Husbestyrelse i Hirschfeld havde vist, naaede
til en Mands Øren, som ei alene selv havde erholdt en christelig Op-
dragelse, men som ogsaa var af et sandt christeligt Sindelag og netop
søgte en saadan Hustro, som i Forening med ham trolig elskede
Herren og kunde være en ret Moder sor hans Undergivne. Hr.Die-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
