Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 27. Af Høiheden oprunden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—84—
trieb von Seb onb erg ovsogte efter fire Aars Forløb den unge, from- ;
sme Enke, udbad sig og erholdt snart hendes Haand og Hjerte. Egent- s
lig er det jo ikke selve det forgjængelige Menneste, men det er Af-
billedet af ham, der — ligesom hans Kjærlighed til os —- er uden
Begyndelse og Ende, som den rette, ægte, evigblivende Kjærlighed
elsker saa varmt og inderligt hos Broderen. Dette lærte ogsaa
»Moder Schonberg» ihendes andet Ægteskab, under hvilket Gud ind-
gav i hendes Hjerte — vel ikke den ungdommelige Tilboieligheds
forste Opflammen — men derimod vel en langt dybere, inderligere,
Alt mere overvindende Kjærlighed til hendes nuveerende Husbond end
hun havde næret for sin forste. Trediveaarelrigen gik nu snart til
Ende. Efter den store, mangeaarige Elendighed, der i særdeles
høi Grad havde rammet det tydske Folk, lod Gud der komme en
stor Velsignelsens og Vederkvægelsens Tid over det arme Land. —
Agrene, som i lang Tid havde ligget brak, bare 30 — ja 60 Fold,
der var Overflod paa alle de nodvendigste Livets Goder; Velstanden
svendte tilbage i fordoblet Grad. Men en Del af den daværende
tydske Adel gjorde ——— til deres egen og efterhaanden til det hele Folks
Fordærvelse en aldeles ulyksalig Anvendelse af de dem forundte Gaver,
istedetfor at de skulde være blevet forbedrede ved den lange Ulykke.
Landets Velsignelse blev, eitersorn Tidernes Vis medførte, faa Aar-
·tier efterat Krigens dybeste Vunder vare lægte, bortdrsleee til Unytte
i Paris, hvor Landets Adelsmænd lærte at foragte og fornægte baade
.Forfædrenes Sprog og tillige den gamle Troskab mod Gud og Bro-
drene — ja Lydigheden og Ysmygheden; i de engang ærbare og dy-
dige Herskabshuse trængte Landets Pest ind, det daværende franske
Gudernatitevæsen, der mangen en Gang bragte den gamle Tugt og
Blufærdighedtil at vige og i disses Sted indforte qu.tetteri og
Praleri: istedetfor Frygt for Gud og den indre Dommers Stemme
kun Undfeelse for den forkjerte, fornemt dannede Verdens taabelige
Dom. En stor Del af Adelen foragtede de rige, intbringende God-
ser for uforstyrrede at kunne leve for deres egne Lyster og efter den
franske Fornemheds Fordringer; thi ikke den ædle, tydske, Gud og
Brodrene elskende Mand, men den fornemme franske Gjæk havde
gjerne mest at sige hos den saakaldte dannede og store Verden. Paa
»Moder Schonberg» og hendes Mand havde den nybegyndende
Velftands Solblik ingen saadan aandelig svække-ude Indflydelse. Sine
Godser Schonberg og Limbach, til hvilke ved Guds Velsignelse og
og vis Sparsommelighed endnu foiedes to andre, bortsdrpagtede hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
