Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 30. Følger mig, siger Christus, vor Helt - 31. Fra Gud vil jeg ei vige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—93—
sig Fangevogterens Begunstigelse ·og trængte med deres Bønner
ind paa den gamle Discipel saa længe, til h’an gav efterfor dem–
og ved Nattetider undveg fra Fængslet. Da han nu var udkommen
foran Byens Port, paa den Vei, der skulde bringe ham til Havet-
og i Sikkerhed, se der møder ham derudenfor Porten — — vor-
kjære Herre, bærende et Kors paa sine Skuldre, ligesom dengang-.
han vandrede ud af Jerusalem hen til Golgatha for der at do for
os Mennesker. Men dennegang er hans Skridt -ei vendte ud fra
Staden, men Han gaar indover til Staden med sin Korsbyrde. » Da
den gamle Discipel atter ser sin Herre, hæver hans Hjerte i ham
as Kjærlighed Han bliver staaende stille .·og spørger blot: »Herre,
hvorhen gaar du?« Men Herr-en svarer Discipelem ,,Jeg gaar til
Staden for paa uht at korssæstes.« Da fatter -Petrus, der jo og-
saa ellers hgvde efterfulgt vor Herre saa mangt et Trin og Skridt,
hvad hans Frelser mener med disse Ord; han vender atter om igjen
og indfinder sig atter frivilligen i sit Fængsel. Den paafølgende
Dag fører man ham ud til Henrettelsespladsen, hvor han ved sin
Død skal prise Gud; se, der staar et Kors, — dertil skal den Kors-
fæstedes Discipel nagles. Petrus ser det med Frimodighed. Han
tænkte paa Ligheden med hans Herre og havde derfor udbedet sig
at maatte faa dø med Hovedet vendt mod Jorden. J denne Stil-
ling døde han ogsaa Korsets Død — Derfor, saa lærer denne For-
tælling os, heder det i ovenomtalte vakte Sang medrette:
Falder det dig for tungt, jeg sgaar foran,
Irg staae sved Eders Side.
Jeg kjæmper selv og bryder Ban,
Er Troens Kraft i Striden.
En ussel Svcnd, sont stil’ tør staa,
Naar Feldtherren han ser fremgaa.
Og dernæst videre, i det sidste Vers:
Saa lad os nu den kjære Herre
Efterfølge med Legem og Sjel
Og veltilmode, tre-siig og gjerne
Staa hos ham i Lidelser-.
Thi hvo, der ei kjæmper, bærer ei
Det evige Livs Krone bort fra Kampen.
31. Fra Gud vil jeg ei vige.
J en Bog, der fortæller allehaande Mærkvcerdigt om den men-
neskelige Sjels Kræfter, findes en liden Fortælling om den gamle
Sang: ,,F.ra Gud vil jeg ei vige«, hvilken ’jeg her vil sberette for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
