Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Fra Gud vil jeg ei vige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—94—
sdenne Bogs Læsere, omendskjøndt jeg med Hensyn til hin vakre, gamle
Sang ogsaa kunde anføre endnu en ganske anden Fortælling, som
jeg dog nu vil gjemme til en anden Gang.
J Apolda, i Nærheden af Weimar, levede der i forrige Aar-
hundrede en vakker Borgermand, af Haandvcerk en Rebslager. Denne
Mand led undertiden af en besynderlig Tilstand, som man vel ikke
kunde kalde nogen egentlig Sygdom, men hvoraf der let kunde have
blevet en Sygdom. Han faldt nemlig undertiden, endogsaa midt
paa Dagen, ja midt i sine Forretninger eller Samtaler med Andre,
i en Slags Søvn, hvorunder han talte og, ligesom de Maanesyge
eller Nattevandrerne, foretog sig allehaande Bevægelsen Men det
Mærkværdigste ved denne Omstændighed svar, at Manden herunder
gjentog Ord til Andet Alt, hvad han i Dagens Løb havde talt, og
ved Gebærder udtrykte han alt det, som han samtidig dermed havde
-gjort.? Engang da han i Forretninger var reden til Weimar og der
var inde i et Hus, hvorhen hans Ærinde havde ført ham, hændte det
sig, medens han talte med Folkene, at han blev overfalden af sin Søvn-
vandringstilstand· Da gjorde han først alle de Bevægelser, som han
havde foretaget samme Dags Morgen, da han stod op, holdt ifølge
den christelige Skik i hans Hus, som. han ogsaa den Dag havde ef-
’terfulgt, sin fromme Morgenandagt, tog derpaa Afsked fra sin Familie
og foretog de»samme Bevægelser som et Menneske, der stiger tilhest
og rider sin Vei. Saaledes kom nu ogsaa fra hans Hjerte det for
Dagen, som han langsefterVeien havde foretaget sig. Han gjentog
nemlig ikke alene hvert Ønske og hvert Ord, som han havde talt til
de ham underveis .Mødende, men ogsaa den skjønne Sang: »Fra
Gud vil jeg ei vige«, hvilken han havde sunget paa sin lille
Reise, og som han nu, da hans Hjertes Tanker bleve aabenba- l
rede, sang ud helt til Enden, medens alle de smaa Afbrydelser at- »
ter kunde bemærkes, som under hans Sang om Morgenen tidlig
havde tilstodt ham.
Ved denne lille Fortælling falder det mig nu ind: naar nu og-
saa hos os andre Mennesker Hjertets skjulte Tanker bleve aabenbare
og ligeledes vore Handlinger, som Ingen kjender uden Gud, hvilket
jo dog engang ganskesikkert vil ske for Guds Aasyn paa den store
Dommens Dag com det end ikke sker paa Søvngjængeriets sygelige
Vis og idet nuvaerende Liv —— sel Kor. 4, 5. og Matth. 12, 36.)
— hvorledes vilde det da staa til med os? Naar det arme Men-
neske, endog kun for en enkelt Dag igjennem, for Verdens Øine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
