Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Fra Gud vil jeg ei vige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—95—
skulde gjentage, hvad han samme Dag i Londom havde gjort og
’ havde·sagt, vilde dette ikke meget ofte falde ud for ham til langt
mere Beskjaemmelse, end for hin christelige Haandvcerksmand, som hist
i Weimar for mange nysgjerrige Folks Øine maatte kundgjore hele
sin menneskelige, skjøndt dog»af Christi Tugt og Orden beherskede
Handlemaade? Vilde saadanne gode Bønner ogsaadanne vakre
Sange komme for Dagen, som hos den brave Rebslager fra Apolda?
Og dog, jeg mener vist, at Psalmem »Fra Gud vil jeg ei »
vige«, som man i gamle christelige Sangboger endnu vil innde ufor-
andret i dens hele Skjønhed og Kraft, vilde klinge fra Mund og
Hjerte hos mangen en brav Læser af denne Bog;4 fordi ogsaa han
havde sunget den paa Veien, naar han udmattet kom tilbage fra en
mindre eller større Reise. Thi denne Psalme, som vore fromme Gamle
kaldte »de sande Christnes Veileder«, og som var Kurfyrst Johan
Georg l af Sachsens Yndlingspsalme, er ret en passende Reisesang.
Jeg har leert at synge den af et ret inderlig bevæget Hjerte, da jeg
engang i mine tidligere Leveaar maatte gaa en for mine Øine mørk
Vei igjennem Angst og Sorger, hvilken min Gud dog har ladet blive
en Vei for mig fuld af megen Velsignelse; jeg har laert at synge denne
Sang, da jeg maatte rede Taarebrod paa min elendige Pilegrimsvei·,-
der gik henigjennem saa mange Labyrinther. iSiden hine Dage syn-
ger jeg Sangen ofte og gjerne, og isaer naar jeg er paa Reiser og
farer min Vei fremad, da kommer denne Sang mig mangen en Gang
i Sind og Mund, saa jeg lydelig maa synge den. Og hvor kunde
jeg dog andet! Under hele mit Liv, igjennem hele.mit Levnets Løb
har jeg erfaret paa mig selv Sandheden af det første Vers:
Fra Gud vil jeg ei vige.
Han viger ei fra mig,
Ledsager mig saa lige
Paa rette Vei til sig.
Han rækker mig sin Haand,
Vande- Aften, ogsaa Morgen
Monne han mig vel forsorge«
I hvor jeg færdes i Land. —
(Kingo: No. 181.)
Ja om jeg ogsaa undertiden gik Veie, der for’ mine Øine vare
dunkle og forekom mig noget sure, — det har dog stedse vist sig, at
det var Ham, som førte mig. Og hvor jeg end opholdt mig i Lan-
det, har Han, den trofaste Fader, altid saa vel«forsørget mig. Men
ogsaa Begyndelsen af det andet Vers har jeg under mit Liv meget
ofte erfaret Sandheden af:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
