Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 32. Ikke mer herneden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—100—
klemnre sigsind. Dog, iblandt disse Klæderk·ers«ogsaa en skjønt stak- ;
ken Vest af Silke, som han har medbragt fra Frankrigez den-kan J
han dog ei bekvemme sig til at trække af; han vil forsøge, om han
dog ikke m.ed·-samt:sin smukke Vest skulde kunne krybe ind. Han læg- i
ger sig-ned paa Jorden, kryber og. kryber, til stor Skade for sin vakre
Vest; derherved gaar tilgrundez men-.—— forgjæves er alle hans An-
strengelser. Heller ikke paa denne Maade kommer han ind i Kirken
til sin kjære Broder. Jntet Mere staar nu tilovers for ham end
«og»saa» at lade den smukke «Vest gaa med iLobet· Denne trækker han
nu af og trænger sig derpaa saa voldsomt ind, at det forekommer
ham, som om de knudrede Stene bortrive Huden’ og Kjodet as hans
Bryst, og som om han var ganske overstænket »af Blod. Men herom
bryder han sig ikke; han bemærker dog til sin store Glæde, at han
dog Virkelig kommer en Smule længere frem, og se, jo dybere, han
trænger ind, desto lettere falder det ham at krybe, og snart er det
ganske overstaaet, — han er kommen igjennem og reiser sig glad
paa sine Fodder. Da overklæder en usynlig Haand ham-med-et
’ langt, hvidt Gevand.t. Han ser sig omkring og skuer en herlig For-
samling af Hellige — iblandt dem ogsaa sin Broder; ser Alle,
iførte netop saadanne hvide Klædninger, som den, han har faaet, og
’beredte til at æde Herrens Nadvere. Han slutter sig til disses Sel-
skab, og da nn det velsignede Brød og den velsignede Vin ogsaa ræk-
kes ham, fornemmer han en saadan salig Glæde, en saadan him-
melsk. Henrhkkelse, som en Dodeligs Mund ei formaar atsudtala Nu
er det for ham, som om en Stemme tre Gange kaldteham ved Navn ·
og sagde til ham: »Derhjemme længtes man efter ham." Da bliver
Glæden i hans Sjel saa lydelig og mægtig, at- den fortrænger Sov-
nen, — han vaagner, sætter sig op i Sengen og hæver sin Stemme
til Sange, fulde af Lov og Tilbedelse til Gud og Lammet.
Saaledes havde Generalmajor Barn — idetmindste i Drømme —
erfaret sin hensovede Broders Nærhed og kjærlig-kraftige Indvirkning
Og ligesom allerede Formaninger og opmsuntrende Tilrettevisning fra
et Menneskes Mund, der endnu lever i det dodelige, strobelige Le-
geme og. endnu er omspændt af alslags hæmmende Skrøbeligheder,
mangengang gjøre et saa dybt, velsignet Judtryk,’ at den fra hin rette-
Vei til det evige Hjem bortkomne Sjel atter vaagner op af sin Slum-
mer og reiser sig til et. nyt og bedre Lod paa Livets Vei, —— saa-.
ledes gik det ogsaa her i end høiere Grad «trl med den salige Bro-
ders Formaning til at følge ham:-efter; saaledes-laa—der· ogsaaiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
