Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Vaagner op, en Stemme lyder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
—102— . 4
Paa sit Dødsleie beholdt han den glade Følelse af Herrens Nærhed,
han, der igjennem Lidelser og Smerter sorbereder Sjelen til uende-
lige Glæder. Kort efter bar man ogsaa hans jordiske Hytte ud til
det Sted, hvor hin mægtige Forudfolelse af Befrielsen fra Jordens
Byrder og Sorger først havde gjort et saadant Indtryk paa ham.
Den salige Johan Arndt, Forfatteren af Bøgerne ,,om den sande-
Christendom,« var under sit Livs Løb bleven spottet som en Enthu-
siast og Phantast (Mvstiker), Weigelianer og formelig Papist — ikke
blot af enkelte Lærde, men af hele Lande og Universiteter —- som en
Mand, der ei lærte rigtig om Christi Person, om Troen og om Guds
Ord, — hvem mange af hans Samtidige behandlede som en Jor- !
dens Pestilense, af den foregivne Grund, at han i Cap. 34 i 2den
Bog af ,,den sande Christendom« havde optaget 12 Capitler om Bøn-
nen sra den saa udskregne Weigels Skrifter, og fordi han oftere i
Henhold til Ps 34,5,Rom.8,16 o. fl. St. handlede om en indre
Aandens Gjerning i Menneskets Sjel· Denne samme Mand holdt
den 3die Mai 1621 en Prædiken over de Ord i den 126de Psalme: »
"»Naar Herren skal forlose Zions Fangne, da skulle vi være ligesom
Drømmende,« og da Gudstjenesten var tilende, sagde han tilsin Hu-
stro: ,,Jdag har jeg holdt min Ligprædiken,« og gikderpaa syg tilsengs.
Under sin Sygdom, der efter faa Dages Forløb medførte Døden, styr-
kedes og vederkvægedes den salige Olding med trøste-fulde Sprog af
den hellige Skrift og ved barnlig-troende Bønner. Den sidste Aften
i sit Liv, da hans Endeligt allerede var ganske nær, bad han de Ord-
af den 143de Psalme: ,,Herre, gak ei irette med din Tjener; thisor
dig er ingen Levende retsærdig,« hvortil man svarede ham, at der i Joh.
5te Cap. staar skrevet: at den,’ som hører Christi Ord og tror paa
den, som udsendte ham, han har det evige Liv og kommer ikke til
Dommen. Kort derefter sov han en liden Stund, og da han atter
vaagnede, hævede han sine Øine iveiret og fremsagde as Johannes’s
Evangelium: ,,Vi saa hans Herlighed, en Herlighed som den En-
baarnes af Faderen, fuld as Naade og Sandhed!« Hans Hustro
spurgte ham nu: ,,Naar saa du denne Herlighed?« Hvortil han sva-
rede: ,,Nu just saa jeg det! O hvilken en Herlighed er ikke denne,
som intet Øie har seet, intet Ore har hørt og som ei er opkommet
inoget Menneskes Hjerte. En saadan Herlighed har jeg seet.« Senere
paa Aftenen spurgte han, hvad Klokken var?-Og en Stund senere
gjentog han det samme Spørgsmaal. Og da man havde underrettet
ham derom, sagde han: ,,Nn har jeg overvundet.« Dette var hans–
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
