Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Vaagner op, en Stemme lyder - 34. Hvad min Gud vil, det ske altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 104 —
sit Spil, greb Oldingen hans Haand, rystede den og sagde med Ro-
relse: ,,Jeg mente stedse, at det ægte, alvorlige Orgelspil ganske vilde
uddo med mig og mine Lige, men nu mærker jeg, at Gud ogsaa
blandt den yngre Slægt har opvakt og fremdraget Saadanne, som
forstaa at synge og at spille for ham.« Den samme Glæde som
den gamle Reiuke føler ogsaa den Dag idag den bedagede Christen,
der midt i en vantro Tid forekommer sig som staaende alene i en Ør-
ken, naar han mærker, at der blandt den yngre Slægt opvorer saa
Mange, som Gud har opvakt og rigelig udrustet til det Værk at
love og prise ham.
34. Hvad min Gud vil, det ske altid,
Hans Villie er den bedste. »
At hjælpe dem Alle er han beredt,
Som deres Tro paa ham fæste
Han frie af Nod, den gode Gud,
Trostcr Verden overmaade;
Hvo paa Gud troe,
Glad ved hans Ord,
Den vil han ikke forlade.
En Skolemand, hvis hele lille Bohave og Gods, Klæder og
Sko vare opbrcendte ved en pludselig udbrudt Jldebrand, blev gan-
ske særdeles trøstet ved dette Bers, efterat han ved Guds Naade
havde overvundet sit i Begyndelsen knurrende Hjertes Modstraeben,
hvilket vilde forhindre ham fra at udsige med Troens Tillid Ordene:
,,Han er min Gud.«— —
Men anderledes end paa den fromme Skolemand virkede den
Tanke, der ligger til Grund for den vakre Sang: »Hvad min Gud
vil, det ske altid,« paa en ulykkelig Moder, hvorom den salige Sa-
muel Kilpin fortæller; Hendes lille Son laa dodssyg, Præsten bad
over det, som det saa ud til, allerede af Døden angrebne Barn:
,,Herre, hvis det er din Villie, saa ophold det« — — da skreg Mo-
deren med ubaendig Smerte: »Det maa være Hans Villie. Et saa-
dant« hvis »kan jeg ikke lide.« Præsten holder inde med sin Bon.
Hvad skee? Til mange Folks Forbauselse bliver Barnet atter friskt
igjen og Moderen, hvem denne Søn allerede som Dreng havde voldt
mangeslags Fortrcedeligheder og megen Kammer, maa endnu tilsidst op-
leve den Hjertenslidelse ihans 22de Aar at se ham blive hængt paa
Galgen som Forbryder! O det er gavnligt at sige: »Jkke min, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
