Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 34. Hvad min Gud vil, det ske altid - 35. Alene Gud i Himmerig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
——105———
din Villie skel« Ja, hvad Gud gjor, det er vel gjort! — — For
iøvrigt at sige Noget om denne vakre Psalmes Historie, der er saa
fuld af Gudhengivenhed, da var dens Forfatter Samuel Rodigast,
født 1649 i Groben ved Jena, dod 1708 som Rektor i Berlin.
Nodigast havde i Aaret 1675 digtet Sangen for den syge Cantor
Gastorius i Jena, og denne componerede Melodien dertil, forat man
kunde synge den ved hans Ligbegjcengelse. Men da Gud uventet
skjænkede ham igjen Liv og Sundhed, lod han den fra nu af hver
Uge synge udenfor sin Husdor.
35. Aleue Gud i Himmerig
Skal Lov og Pris tilhøre
Denne høitidelige, vakre Sang, hvis Begyndelse allerede Eng-
lene istemte i den Nat, da Christus blev født, hæver vel Enhver, der
ved Christus har faaet Fred, til glæde-fuld Andagt, naar hanen
Søndags Morgen synger den med Menigheden. Mig er denne Eng-
lenes Lovsang ofte falden ind, naar Havet bruste mod Klipperne ved Si-
den af mig, eller naar Bjergveiene førte mig hoit henover de grønne
Gletscherz jeg har ofte istemt den paa mine Reiser, naar Guds skjønne
Sol skinnede henoverAlpernes Fjeldvægge, forbi hvilke min Vei gik,
. eller naar Skovens Fugle med lydelig Skrig fløi Morgenrøden imode,
og Leerken syngende steg op over den grønne Mark. Min salige
Ven Tobias Kieszling i Niirnberg sang ogsaa denne Sang meget
gjerne og ofte og istemmede den af ganske Hjerte, da han laa paa
sin Dødsseng. Og i Virkeligheden er det ogsaa den saligste Gjer-
ning og den kraftigste Vederkvcegelse for den med Nød og Død
kjæmpende Christen, naar han endnu isit sidste Aandefang kan
bekjende Jesus Christus som sin Herre-og lovsynge hans Navn;
thi enhver Bekjendelse af denne Art, der frembringes i Troen,
giver Aanden og ved denne selv den dodelige Natur Evighedens
Kraften Denne Kraft, som den freidige Bekjendelse af det store
Navn har til at styrke selve dets Bekjender og til«at opvække
Tusinder af Sjele til samme Bekjendelsesvcerk, er stedse paany ble-
ven mig ret anskuelig, naar jeg paa mine Reiser betraadte hine Ste-
der, som de hellige Vidner eller Martyrers Blod har indviet til en
salig Erindrings Steder. Ved den beromte Handelsstad Marseille
bar jeg ved Havkysten besøgt hine Huler, i hvilke de første Christne-,
der levede tnidt iblandt Hedningerne som en Hob Lam iblandt Ulve,
hemmelig forfamlede sig for her-at love deres Gud og nyde Herrens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
