Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Skulde jeg min Gud ei prise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—— 114 ——
·Af de mange tusinde Erfaringer, hvoraf det fremgaar, at vor
’ Gud som en god Fader ogsaa betænker sine Børns legemlige Nød,
udvælge vi en, der er ganske mærkværdig, mere for den Persons Skyld,
hvem den angik, end for Begivenhedens egen Skyld. — Generalmajor
Andreas Burn, hvis Levnetsbeskrivelse findes i den første Del af
dette Skrift, befandt sig engang, i sine yngre Aar, paa en Vei,
hvor ethvert Skridt var betegnet med Beviser paa Guds gjennemfø-
rende Hjælp En Veninde af hans Fader indgioes af Gud i Hjertet,
at hun baade med Penge og med de fornødne Klæder forsorger den
for alle Hjælpemidler blottede, undseelige Yngling, da han besøger I
hende paa Reisen til den Kyst, hvor han skulde erholde Ansættelse :
paa Skibet »Royal George.« Efter kort forud at have oplevet en
mærkværdig Nedning fra en Livsfare, kommer han til Portsmouth i
den faste Forventning her at finde ovenomtalte Skib; men det var
ei til at finde, og hans Reisepenge ere næsten forbi. Da. bevæger
Gud atter en Reisekammerats Hjerte, saa han uopfordret i hele tre
Uger sørger for det stakkels unge Menneskes Underholdning og Nød-
—tørft ombord paa et Skib, som netop laa der for Anker. For tid-
ligere og med mere Sikkerhed at naa »Royal George« afreiser han
endelig til Oen Wight. Atter engang maa han her se sin Forhaab-
ning tilintetgjort ved den ugunstige·Vind, som holder Krigssiibet til-
bage i Brestz der mangler ham Midler til — endog blot for faa
Dage — at betale sin Underholdning Da sendes der ham paany
Hjælp, og det ved et Brev, som Saarlcegen paa det Skib, hvor han
hidtil havde faaet Tilhold, havde medgivet ham til Kapteinen paa
Cormorant, thi Kapteinen lader ham spise sammen med sig ved sit
eget Bord, ikke blot en eller nogle faa Dage, men en hel Maaned
(saalænge hindres nemlig Skibet af Modvind). Endelig bliver dog
Tiden det unge Menneske altfor lang. En Morgen i vakkert Veir
lader han sig sætte over til Portsmonth forat indhente Efterretnin-
ger om det længe-ventede Fartoi med det Haab, endnu den samme
Dag at kunne vende tilbage igjen. Men neppe erBaaden ankom-
men til Portsmouth, for der reiser sig en saa« heftig Vind, at
der i en Tid af flere Dage intet Fartoi kan løbe ud. Der var nu
gode Raad dyre. Kuns faa Stillinger iLommen og dertilmed i en
ganske fremmed By! Næsten hele Dagen løber han rundtomkring paa
Byens Volde, og han bliver tilsidst saa udmattet af Hunger og An-
strengelse, at han neppe mere kan holde sig opret imod Vinden.
Paa engang, da Nøden er steget til det Høieste, kommer en gam-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
