Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 35. Alene Gud i Himmerig - 36. Skulde jeg min Gud ei prise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—113——
ser Uagtet, men selv imod de uskyldige Myrdedes Lig optænkte de
endnu alleslags Skjændigheder. Tilsidst opbrcendte man dem og kastede
Asken i Rhonefloden, idet Fienderne spottende sagde: »Disse Men-
nesker udholdt saa svære Pinsler i Haab om Legemers Opstandelse; ·
nu faar man da se, om Asken paany kan leve og opstaa igjen?« Men
de salige Bekjenderes Haab var ei grundet paa Støv og Aske, men
paa en Kraft til den nye Legemliggjorelse, der er af nnderfuld Na-
tur, ligesom Nadverens Mhsterinin, og ei kan forstyrres hverken af Jls
den eller af Forraadnelsen. Og i Bjergenes og Dalenes Huler,
saavelsom iSkovenes og Ørkenernes Ensoinhed gjenlod uden Ophør
hver Søndags Morgen den forsamlede lille Christenskares Lovsang:
»Alene Gud i Himmerig Skal Lov og Pris tilhøre;« og med enhver
ny Bekjendelse afHerren deres Gud og med enhver lydelig Lovsang for
deres Herre Jesus erholdt den stakkels Hob en Kraft fra Gud til at
holdend og en Evne til at bevare Taalmodigheden og Kjærligheden,
der stedse bevægede Flere til at samle sig om vor kjære Herres Kors.
Se, min Christen, naar du nu en Søndags Morgen i Kirken syn-
ger den vakre Psalme: »Alene Gnd,« saa tænk paa, at denne Sang
allerede har været en Guds Kraft til evig Salighed for- Tusinder af
Bekjendere, der nu ere hos Herren og følge Lommet, hvorhen det
gaar. Og naar du synger den med den rette Andagt, da synger du
den i Samfund med de Salige og med Englene, og da vil Sangen
ogsaa give dig en stor Gudskraft til at. overvinde Verdens Lyster,
ja Døden og Helvede.
36. Skulde jeg min Gud ei prise
Og ham takke hjertelig
Som i Alting lader vise,
Hvor han mener godt med mig? —
Hvad denne herlige Sang af Paul Gerhard angaar, da
erindrer næsten hvert enesteVers mig om et eller andet mærkværdigt
Træk af saadanne Sjeles Livehistorie, hvem Gud havde skjænket et aa-
bent Øie for hans Velgjerninger og et taknemmeligt, erkjendtligc
Hjerte; men for dennegang vil jeg kun berette to Smaaforteellinger
ianledning af Begyndelseslinjerne af det femte·Vers:
Alt det, som min Sjel kan gaone,«
Han anordnet har med Flid,
Lader ei mit Legem savne
Raad og Hjælp i Nødens Tid.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
