Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 36. Skulde jeg min Gud ei prise - 37. Et er nødigt, dette Ene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—116—z
ramme ham. Med Anger bøier han sig for Forbarmeren, som In-
gen bortstoder, der kommer til ham, og han sinder Naade. Fra nu
af holder han sig til de Troendes Forsamlinger i Midleborough, og
lige til sit Endeligt, der først indtraf i hans ethundrede og sextende Aar,
bevidnede han baade i Ord og Vandel sin taknemmelige Fastholden ·
ved hin Naade, som ei alene fem og otti Aar før hans Opvækkelse af
Syndens Død, men ogsaa fra Evigheden af havde været betænkt paa
hans Frelse.
Den vakre Sang, som gav mig Anledning til disse to Fortæl-
linger, er forfattet af den dyrebare Paul Gerhard, om hvis Levnet
jeg engang senere skal berette noget Mere.
37. Et er nødigt, dette Ene .
Leer mig, Gud, at kjende ret!
Den gudskraftige, herlige Sang, hvis Begyndelsesord vi her
har valgt til Overstrift, opfordrer vel ethvert endnu ikke ganske hen-
døet Hjerte til en alvorlig Tragten og Kjæmpen for det ene Fornodne,
- men hvor bliver det fromme Forsæt, som sidste Vers udtaler:
Og for mig paa Livsens de evige Veie,
At agte for Skade al Vellystens Flok,
Og Jesum at vinde, som ene er nok.
tun altfor snart bortglemt igjen! Hvor ofte gjenlyder det Alvors
ord: »Jl og red din Sjel«, atter ivore Øren! — Men saaledes
var det ei med Hensyn til begge de ulhksalige B«orns Sjele, om hvilke
vi vil fortælle.
Den ærværdige Samuel Kilpin, som døde den 17de Septbr.
1830 i England, havde til sin store Bedrovelse ved en tidlig Død
mistet alle sine kjære Børn,· fire i Tallet. Med Hengivenhed i
Guds Villie bar han denne Smerte, og Menighedens trofaste Herre
skjænkede ham i saa rigelig en Grad, som kuns saa Prædikantere paa
hans Tider, istedetfor den tabte Faderglæde hin endnu høiere og sa-
ligere, at hele Skarer af fattige, forvildede Børn ved hans Bønner
og Ord bleve førte til Jesum ogi aandelig Betydning fødte for
Guds Rige. En saa varm, inderlig Længsel efter Bønnens Udøvelse
og Omgang med Gud har vel sjelden givet sig saa vel tilkjende hos
de Smaa, som det i Kilpins Menighed var Tilfældet
En fattig liden Gut, der meget ung afgik ved en salig Død,
vilde Moderen engang en Søndag ikke give sLov til at gaa hen
og indsinde sig i Bonnetimerne, fordi hans Sko vare ganske sonder-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
