Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 38. Du er et Menneste, det ved du vel - 39. O Evighed, du Tordenord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—’118 —’
bliver den Syge ganske rolig, i det han nu vænner sig til Tanken
om den uundgaaelige Død, og med denne Ro begynder tillige hans
Helbredelse.
En Prædikant, om hvilken Cramer fortæller, at han led af en
svær Sygdom, der sandsynligvis blev endnu tungere ved hans Hjer-
tes Sorger og Angest, behøvede ikke — paa en voldsom Maade —
atter at faa igjen sin Ro ved Doktorens Tiltale, men han fik den
paa en venligere Maade, da han lod sig foresynge ovenanforte af Paul
Gerhard digtede Sang, der indeholder ret herlige Lægedomskræfter
mod forfængelige Bekymringer-. Denne Sang beroligede og styrkede
ham saa kraftigt, at han allerede den derpaa følgende Søndag som
fuldkommen helbredet atter kunde prædike.
39. O Evighed, du Tordenordt
O Sværd, som gjennem Sjelen ganr
O Begyndelse uden Endel-
Tanken om Evigheden har allerede for mangen en Sjel været »
·et alvorligt Vækkeraab op af Syndens Søvn og en Spore til stadigt
Løb henimod Frelsens Maal. Ogsaa den Psalme, hvis første Linjer vi
her anførte-» udtaler Tanken om Evigheden med et saa indtrængende,
kraftigt Alvor, at endog de mest forstoikede og sværeste Forbrydere ’
ere blevne rystede og ledede tilBod ved at høre eller ved at afsynge
den. Denne Psalmes Kraft kjendte den dyrebare, meget erfarne
Ordets Forkynder, Scriver, og lod den derfor afsynge ved et frækt,
ugudeligt Menneskes Lig, som havde spottet over alt Helligt, da dette «
Menneske under et heftigt Tordenveir i Aaret 1686 var bleven ihjel-
slagen af Lynilden. Tillige holdt den fortræffelige Mand en Præ-
diken, der — lig en mægtig Tordenstemme — rystede«mange af de
Tilstedeværendes Sjele.
Sangens Forfatter var Johan Rist, født i Ottensen ved Al-
tona, død som Kirkeraad og Præst tilWedel i det Holstenske Denne
Mand havde i sine yngre Aar lidt meget af indre Anfægtelser og
Bekymringer, fenerehens ogsaa af ydre Nod, saa at han medrette
kunde sige: »Mange af mine Sange har det kjære Kors afpresset
mig.« Forresten tænkte han selv «saa· beskedent om sine talrige Sange
(685 i Tallet), at, endskjøndt mange af dem allerede vare optagne
i andre Kirker, lod han dog aldrig nogen af dem synge i sin
egen Menighed, med Undtagelse af Slutningsversene i en Jule– og
Nytaarspsalme, som han lod Skoledrengene indoves i og derpaa
l
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
